Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 7. Forholdet mellem vokalerne på målets ældre trin og dem i oldnorsk normalorthografi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stj). Det er således også almindelig østnorsk når Slbm. har j eller
kombination derav tilstede i eksempler som mjūk, ṣūk, jūp, kūl [[** k-cr.-t. l-]] (hjul),
men mangler j i frœ [[** oe-makron]] (n.), grœn [[** oe-makron]] (n. kornvarer), rœmme (m.), slœg [[** oe-makron g-stroke-bowl]]
(adj. sløv), snœ [[** oe-makron]] (m. sne), knœ [[** oe-makron]] (n. knæ; fra dat. pl. knjóm); muligens
hører hid sæternavnet rœ’e [[** oe-makron tone]] (best. ntr.), hvis det er av rjóðr; men
rimeligvis er det identisk med ruð, f. eks. i Sætersdalen i
pladsnavnet rū’í, [[** tone, rett-ser.]] dat. rū’æ.[[** NB dokumenterer kursiv to-etasjers æ her **]]
Fælles for Slbm. og næsten alle trondhjemske mål er det, at
de stærke verber av 2den avlydsklasse (med undtagelse av ṣœt, [[** oe-makron]]
skjóta) gjennemfører vokalen y også til inf., og således mister j
der, f. eks. bȳ, krȳp, lȳg, [[** g-stroke-bowl]] frȳs; det samme sker også i ordene brẏst,
drȳg, [[** g-stroke-bowl]] lȳn, lẏst’ər [[** tone]] (f. & v.), lyṣṣe (m. nordlys), nȳpe (f.) o. fl.
Meget udbredt i Østerdalens og det østlige Trøndelagens dialekter
er også at j svinder i fremlyd i forbindelsen lj, såsom lœ [[** oe-makron]] (n. lyd),
lœ [[** oe-makron]] (v. lyde), lœre [[** oe-makron]] (ljore), lœs [[** oe-makron]] (n. lys, ild), lœs [[** oe-makron]] (adj. lys), lœsmō [[** oe-makron]]
(fødselshjælperske).
Videre mærkes at ljå kan hedde lœ’å [[** tone]] ved tiljævning av *le’a, [[** tone]]
og at „stang“ kan hedde rœe [[** oe-makron]] (f.), et ord der svarer mod
hovedformen rjå (se Ross’s ordbog), men i formen *røå har været opfattet
som sv. fem. pl., og er regelmæssig formet ental hertil.
Udover det alm. bortfald av j i østnorsk, er j borte av oldn.
lang diftong i bœr [[** oe-makron]] (bæver, i stedsnavne), fœs [[** oe-makron]] (n. fjøs), sœ [[** oe-makron]] (m. sjø).
Det sidstnævnte eksempel er det mest uregelmæssige, da det er
det eneste eksempel (udenfor stedsnavne) på at j er forsvundet hvor
det kunde assimileres. Da der er liden grund til at parallelisere
det med froy (frø) og lignende former i Gotlandsk og østsvenske
mål (A. Kock, Arkiv XVIII, 247 ff.) og antage en oldn.
grundform *søy, anser jeg det for rettest at betragte ordet som
kompromisform mellem sę [[** e-ogonek-acute]] og sjø.
Væsentlig fordi jeg måtte antage sådan sammenhæng ved
dette ord, konstruerede jeg i sin tid (Trondhjemske dial.s
slægtskabsforhold, 101 f.) en theori om, at det også skulde være
kompromis mellem former med og uden j i fremlyden som herskede i de
brydningsformer hvor et j mangler (hvilke er de talrigste
ekspl. på fænomenet), en theori der nu ikke tilfredsstiller mig.
Nogle av disse ekspl. forekommer i nabodialekter både i nord
og i syd for Selbu, nemlig de hvori der efter brydningsvokalen har
fulgt nogen av de lange dentaler (nn, ll, ld): bœlle (bjelde), bœnn
(bjørn), mœnn (hofte, oldn. mjǫðm), spœll (spjeld), fēl (fjeld). I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
