Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 7. Forholdet mellem vokalerne på målets ældre trin og dem i oldnorsk normalorthografi. - Kap. 8. Behandling av lange vokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stjørdalen har man bjyᶇᶇ og mjyᶇᶇ, men bīl (bjelde), hīl (oldn.
hjallr) [1], fīl (fjeld). De sidstnævnte er åbenbarlig opståt ved skyhed
for sådanne former som *bjiᶅᶅ, omtrent som i Slbm. adv. illa og
inni uregelmæssig hedder īle og īne for *iᶅᶅe og *iᶇᶇe. I syd, især
i Ålen, har man bølə [[** ø-makron]] og fēl, og forlængelse som middel til at undgå
palatalitet i både forlyd og efterlyd rækker helt sydover til Tønset
(bjølö, [[** ø-makron]] fjēl, spjēl).
Kun med dialekter i Guldalen (især i Ålen), ikke med
Stjørdalens, stemmer Slbm. deri at j bortfalder i brydningsformer foran
kons. der ikke kan palataliseres: bølke [[** l-]] (og bjølke; [[** l-]] bjalke), bœrg [[** g-stroke-bowl]]
(f. li; bjǫrg), fiŋərbär [[** dotless]] (isl. fingrbjǫrg), iᶇᶇbär (Ingibjǫrg), føl [[** ø-makron l-]]
(fjǫl), møl [[** ø-makron l-]] (mjǫl), møhlk [[** l-]] (mjólk), møhlke [[** l-]] (mjólka), spø</i>lke</i> [[** l-]] (spjelke) [2],
medens derimod j er bevaret i det prædikative adj. fjøl(g) [[** l- g-stroke-bowl, husk WJ]] (livlig,
talrig; fjǫlg) og mjølke [[** l- k-cr.-t.]] (melke i fisk). Endnu bør dog nævnes, at
„fjær" hedder fēr; det er intetkjøn, så at det måske er et eget
ord, *feðr, n. I ord med ligevægt kjender jeg intet ekspl. på
former uden j, kun sådanne som fjuru [[** NB j uten krok]] (fjara) og kuru [[** k-cr.-t.]] (tjara),
undtagen ētu (etslags krybbe for får) [3].
Til forklaring av de fleste av disse former uden j har jeg kun
to temmelig usandsynlige forslag at fremføre: 1) at tabet av j i
ord der skulde have palatalkonsonant i efterlyden, analogisk har
fremkaldt samme tab hos andre; og 2) at jǫ har vekslet med e i
bøiningen (fjǫl, gen. *felar); det synes da urimeligt at labial vokal
så ofte skulde have seiret. For denne opfatning kan det måske
anføres, at formerne mılk og melk har så stor udbredelse i N. Thj.
og Nordland at de neppe kan skyldes påvirkning fra byfolk.
Kap. 8. Behandling av lange vokaler.
§ 25. Diftongerne er som i flere østlige dialekter i
regelen sammentrukne til lange vokaler; dog ikke i gammel udlyd, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
