Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 8. Behandling av lange vokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
diftongens slutningslyd virker som konsonant [1]. Foran lang
konsonant eller to konsonanter pleier diftongen at have undergåt en
gammel eller nyere forkortelse.
Tvelyden ei er således bevaret som ęı i svarordet nęı og
udråbsordet hęı. Men ellers sammendrages den til ē, f. eks, brē, sēg, [[** g-stroke-bowl]]
blēk, [[** l-]] lēr, hēl osv. Efter e av opr. ei bliver t som nys antydet ƫ,
f. eks. fēƫ, hēƫ, bēƫ (præt.) og gjennemgående, undtagen i præs.
vēt (påvirket av ordets øvrige former), og ētiᶅᶅ (kjertel), som ved
folkeetymologi er forbundet med vb.-stammen i åtå pr. ēt (spiser);
vokalen er forandret i jīƫ (gjed). Da de e-lyd der er av anden
oprindelse, ikke påvirker kort t så at det bliver palatalt, kan
gårdsnavnet Aftret, udt. aftrēƫęᶇᶇ (best. plur.) ikke efter O. R.s forslag
(N. G. XIV, 388) være sammensat med þręta, [[** e-ogonek-acute]] men med reit.
Foran et palataliseret g smelter det av diftongen opståede e
ligesom enhver anden e-lyd ofte sammen med j-lyden til ny diftong,
f. eks tēj’ã [[** tone; j med lite bøy]] eller tęı’ã [[** tone]] (Teigen, gårdsn. i best. dat.). I dęı (her
ntr.; deig) og lęıə (oldn. leiga) har diftongen trængt igjennem til
former hvor palatalisering av g opr. ikke hører hjemme.
Når ei ved sin stilling i ordet er bleven forkortet, bliver det
meget ofte behandlet efter de almindelige regler for e-lyd med
samme konsonantomgivelser; kvalitet efter sin oprindelse har f. eks.
jesp (geispa), mestər (meistare), nest (m. gnist, smlgn. gneisti),
men ikke läst (leist), hämt (hente), ränsk (rense); ligeledes har man
gjerne e også som kort vokal i former av verber og adj. hvor der
er langt e i grundformerne, f. eks. præt. bredd av verbet brē og
ntr. breƫƫ, heƫƫ ved siden av bręƫƫ og hęƫƫ, av adj. brē og hēƫ.
Oldn. øy er bevaret i œy (ö), dœy (dø) og udråbet jœyə me;
derimod er det blevet til ęı i hęı (bø) [2] og tręıe (trøie) — hvilket
er samme fænomen som det at fællesøstlandsk œ eller ȯ foran
pålatalkonsonanter bliver ę i Slbm. Foran opr. konsonant bliver øy
til målets almindelige lange ō-lyd (her betegnet œ, se pag. 10) f.
eks. nœ [[** oe-makron]] (nøde), rœv [[** oe-makron]] (røre, hrøyfa), rœk [[** oe-makron k-cr.-t.]] (røykja); t-lyd efter œ
opståt av øy er palatal, f. eks. blœƫ [[** l- oe-makron]] (bløyta) [3]. Med palataliseret g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
