Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 8. Behandling av lange vokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opstår der ny diftong, f. eks. bœy, smœy, præt. bœgd, [[** g-stroke-bowl]] smœgd. [[** g-stroke-bowl]]
Ved nyere forkortelse bliver vokallyden væsentlig uforandret, ved
ældre forkortelse kan der, ligesom ved ŏ-lyd [[** aksent sic]] av anden oprindelse,
indtræde uventede vokalovergange, f. eks. i gårdsn. räns’bär, [[** tone]]
formentlig av *røynesberg.
Av oldn. au forekommer der ingen virkelig bevarelse i udlyd,
men vel må det være et med bevarelse av ei og øy i udlyd
parallelt fænomen, når det udlydende u er gjort konsonantisk i
interjektionen āv (au) og svarordet jåg; [[** å-makron g-stroke-bowl]] i ṣøg’e [[** ø-makron g-stroke-bowl tone]] (syv) er det usikkert
om diftongen har ståt i udlyd eller om det kommer av en fra oldn.
ikke kjendt 2-stavelsesform.
Den normale vokal, der indtræder for oldn. au er ø, med
lidt mer fremskudt tungestilling end den tilsvarende på de fleste
steder i Guldalen og Nordre Østerdalen (ȯ); f. eks. dø [[** ø-makron]] (dauð),
øge [[** ø-makron g-stroke-bowl]] (auga), bløƫ [[** l- ø-makron]] (blaut); denne vokal smelter hverken sammen
til diftong med efterfølgende g, j eller v. Også som kort er den
sedv. ø, f. eks. røƫƫ, bløƫƫ; [[** l-]] men foran det forlængede m er œ
blevet eneherskende hos den nulevende slægt, istedenfor ø, fra de mange
beslægtede former med opr. øy, f. eks. i subst. drœmm fra verbet
drœmm.
§ 26. Av de lange vokaler, er á ligesom almindelig hos
os, den der ved længdens virkning har nåt den største
forskjellighed fra den tilsvarende korte vokal, idet den repræsenteres av det
alm. østlandske å, f. eks. dår [[** å-makron]] (galeopsis), få [[** å-makron]] (adj. plur.), få [[** makron]] (v. lægge
lin i blød), stedsnavnet lå’iᶇᶇ, [[** å-makron tone]] best. sv. m. i Vikkvarvet, (smlgn.? lå,
sumpvand, I. Aasen, s. 421), brå [[** å-makron]] (adj.), låt [[** å-makron]] (v. lyde), skåk [[** å-makron]] (f.), måg [[** å-makron g-stroke-bowl]]
(m.), skråme [[** å-makron]] (f. skramme), såpe [[** å-makron]] (f.), og forkortet ått’e [[** tone]] (8), blåst’ər [[** l- tone]]
(plaster), drått (m. middel til at trække; også abstrakt, det at
trække), gått (m. fals for en dør), hålke [[** l-]] (m. glat føre), påske, såll
(n. sold), skåldre (v. skålde). Derimod er der på grund av tidlig
forkortelse blevet a i jā og dā, natt og fatti, vel også i ramm (hæs)
og (men neppe inden denne dialekt) i pramme (f. pram). Derimod er
nasaleret á efter labial blevet õ i svána > sõ; om oldn. ǫ [[** o-ogonek-acute]] > o se foran
side 156.
Verbet snå, [[** å-makron]] om kold vind, er vistnok av snóa som brár av
brúar; ligeledes snå, [[** å-makron]] skynde sig, av snúa, smlgn. snúðigr, rask.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
