Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 8. Behandling av lange vokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mod sedvanlig eller udelukkende kort a i oldsproget står åre [[** å-makron]]
(ildsted, om den slags der bruges i sæterhuse), åk’ər, [[** å-makron]] åv, [[** å-makron]] ått, plåg [[** l- å-makron g-stroke-bowl]]
(v. plage), snål [[** å-makron l-]] (havesyg), skråpe [[** å-makron]] (f. hesteskrabe); klår [[** l- å-makron]] betyder
klar; klār [[** l-]] udmattet, skråv [[** å-makron]] (n. skræv) synes at have sin vokal fra
inf. skråvå. Uklart vokalforhold formedelst vekslen mellem á-
og au-vokal er der i gnøke [[** ø-makron]] (knirke), sedv. efter Ivar Aasen gnaaka,
og gnøl [[** ø-makron l-]] (give gjennemtrængende, ensformig lyd) medens gnål [[** å-makron l-]]
betyder mase, tale idelig og indtrængende; endmere avvigende fra
det sedv. påk, myg kjæp, er målets pœk, [[** oe-makron]] enslydende med pæk [[** oe-makron]] (gut).
Oldn. ę [[** e-ogonek-acute]] er i regelen lukket, eller falder dog sammen med de
andre e-lyd; det alm. er sådanne former som hēl [[** l-]] (hæl), hēv (glad;
hęf), [[** e-ogonek-acute]] klē [[** l-]] (v. klæde), pt. kledd, [[** l-]] hēre (finskjeg), ṣēr (sky [1]), lēr (lære),
pt. lēṛṭ, skrēm (skræmme), vēl [[** l-]] (bræge), seldre (v. sælde), subst. i pl.
som jēs (gjæs), lēg [[** g-stroke-bowl]] (læger), ṣēk (skjæker), tē (tær), tēg [[** g-stroke-bowl]] (tæger),
verber i præs. som slē (slår), lēr, blēs, [[** l-]] grēt, lēt; regelmæssig
forandring som følge av forkortelse er der f. eks. i ręᶁᶁ, sęŋŋ, vęŋŋ,
vęᶇt; en form der synes at komme av kort vokal, har näv’ər [[** tone]] (f.) og
trätt (v.). Til adj. næv’ər [[** oe-makron tone]] (knap, dårlig) hører sideform nēv’ər, [[** tone]] som
vel må have havt oldn. ę. [[** e-ogonek-acute]] I kvœv [[** oe-makron]] (kvæle) og sœv [[** oe-makron]] er ę [[** e-ogonek-acute]] gåt over til
œ ved påvirkning av de labiale konsonanter. Når der for oldn.
lęsa [[** e-ogonek-acute]] bruges læs [[** oe-makron]] både om at lukke op og i, så er det vel mest en
udvidelse av verbet løysa’s funktion, men også en følge av at
dialektens almindelige ø-lyd står e temmelig nær. ę [[** e-ogonek-acute]] med følgende
j eller gj giver diftongen ęı f. eks. lęı (le), fęı (feie).
Oldn. é udtales e i ēliŋŋ (f. iling), småfē, [[** å-makron]] knē (ved siden
av knæ), [[** oe-makron]] trē, smēriᶇᶇ (sød, vammel) [2], tēn (tjene), og i præt. i blēs, [[** l-]]
grēt, lēt (lød). Som bekjendt foreligger i nærliggende dialekter i
N. Thj. overgangen é > ie; denne forekommer ingenlunde tydelig i
Slbm., men det er vistnok den som ligger bag udtalen med i [[** rett-serif]]
(fakultativt ı) i endel ord, mest foran palatal, eller i sådanne som har
havt vokalforkortelse eller delvis svagt betonet anvendelse: mī (mér),
dī (þér), hĩ (hérna?), liƫ (præt. til oldn. láta i tonløs anvendelse),
liss (ligeså til refleksivet), hiᶅᶅ (holdt), fikk, jikk, liƫƫ (létt), sliƫƫ
(slétt), tiƫƫ (Þétt), siƫƫ (pt. ptc. sétt), siƫƫ (f. dynge av ni kornbånd),
stiƫƫ (fod på forskjellige gjenstande, smlgn. stet). Men så henviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
