Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 8. Behandling av lange vokaler. - Kap. 9. Sænkning og åbning av vokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
så mindre som langt end som kort at det nærmer sig dertil. Under
påvirkning av omgivende konsonanter er ǿ undertiden tilligemed o og
flere andre, mest opr. korte, vokaler, kommen med i den
vokalgruppe som for østlandsk under ett nogenlunde korrekt kan
benævnes åbent o. I Slbm. er dette delt først i to og senere i endnu
flere sorter. Foruden tilfælde som sœt [[** oe-makron]] og sœtt, sœk [[** oe-makron k-cr.-t.]] (v. gjø), læk [[** oe-makron ; er en amputert œ, mgl e-bue **]]
(bæk), har man derfor temmelig konstant eksempler som døle [[** ø-makron l-]] (m.
døl), køl [[** k-cr.-t. ø-makron l-]] (v. kjøle), tølå [[** ø-makron l-]] (f. pl. redskaber, sager), men ellers ofte
vekslende: næv’ər [[** oe-makron tone]] og nēv’ər [[** tone]] (knap, dårlig), frœse [[** oe-makron]] og frēse (rigtignok
sedvanlig ikke om helt ensartede lyd); stäre [[** ä-makron]] (større) og stäst, men
fœre [[** oe-makron]] (n.), snœr [[** oe-makron]] (v.); endnu længere er vel forandringernes række i
maᶇs’ås [[** tone]] av *mǿnes-. ǿgj bliver œy f. eks. plœye. [[** l-]] Diftongen øy er
i alle henseender faldet sammen med ǿ i behandling.
Kap. 9. Sænkning og åbning av vokaler.
§ 27. I den tid da de lange vokaler ved at udtales vel og
høres vel fik overdrevet eller ialfald befæstet sin trange, lukkede
udtale, undergik de korte vokaler, forsåvidt det ikke hindredes av
de omstående sproglyd, en forandring der gjorde dem mere „brede“;
når de derved engang var nærmet til en vokallyd med oprindelig
lavere tungestilling end den de selv havde havt, bidrog den
omstændighed at de ikke hørtes vel, meget til at de let faldt sammen med
denne (sænkning).
Efterat således enheden mellem lang og tilsvarende kort vokal var
borte, indtrådte i østnorsk den forandring blandt korte vokaler
som kaldes vokalers åbning; da denne er væsentlig indskrænket til
sådanne stillinger hvor der erfaringsmæssig let kan forekomme
vokalforlængelse, må det antages at foranledningen til åbningen ligger
i en gammel forlængelse eller forlængelsestendens, idet man nemlig
har trukket de forlængede opr. korte vokaler bort fra den
retning hvori de tilsvarende gamle lange allerede havde udviklet sig.
Hvad de palatale vokaler angår, viser produktet av åbning ikke
nogen artsforskjel fra produktet av sænkning, medens den nok i
regelen fører til en høiere grad av fjernelse fra den vokallyd
hvormed den i oldnorsk begyndte sin udvikling. Men ved de
gutturale vokaler a, o og u, går åbningen hverken i den retning som
gammel længde eller den som korthed fører, men en tredje vei,
hvorved de enten får en høiere eller en halv fremskudt („mixed“)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
