Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 9. Sænkning og åbning av vokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tungestilling, så at man typisk kan betegne åben form av disse
med ȧ, [[** prikken er større enn de neste, er det en å?]] ȯ og u̇; i enhver dialekt er dog nogle eller alle disse
faldet sammen med andro enheder i målenes vokalsystem.
§ 28. Ved oldn. a kan man ikke tillægge sænkningen
anden virkning end den at bevare vokalens kvalitet; de stillinger
som ellers foranlediger sænkning, har av oldn. a ikke gjort andet end
nuværende a, hvis udtale vel ikke er meget fjern fra den i oldnorsk.
Av denne vokal er det kun få stillinger som fremkalder åbning.
Gjennomgåelsen av forholdet med hensyn til åbning og sænkning
ordnes her efter den efter a følgende konsonant, i en rækkefølge
hvortil åbningens udbredelse har givet anledningen.
Sænkning av a foreligger altså f. eks. foran k i bāk, frāk,
rāk (n. væge), spāk, nakiᶇᶇ, [[** k-cr.-t.]] vakiᶇᶇ, [[** k-cr.-t.]] maki [[** k-cr.-t.]] (adv. rolig), bakke,
blakk, [[** l-]] nakke, skakk, aks, aks’l, [[** tone l-underring]] akt, flaks, [[** l-]] flakt’n [[** l- tone n-underring]] (v. dele sig i
skiver), hakk’ər [[** tone]] (le hjertelig), vaksiᶇᶇ. Foran g i dāg, [[** g-stroke-bowl]] plāg [[** l- g-stroke-bowl]] (n.
plagg), sāg, [[** g-stroke-bowl]] fāg’ər, [[** g-stroke-bowl tone]] māg’ər, [[** g-stroke-bowl tone]] hag’əl, [[** g-stroke-bowl tone l-]] nag’əl, [[** g-stroke-bow tone l-]] nagle, [[** g-stroke-bown l-]] tag’əl, [[** g-stroke-bowl tone l-]] vag’əl, [[** g-stroke-bowl tone l-]]
aŋn (f. & n.), gaŋn, taŋn (v. blive taus). Foran t i fāt, flāt, [[** l-]] māt,
att, bratt, katte, skatt, skrahᶅᶅe (v. hoste) [1], slattre (v. slud-sne), vatt’n. [[** tone n-underring]]
Foran p i gāp, skrāp eller skrabb, klapp, [[** l-]] knapp, lapp, napp, stapp,
tapp, skaft, tafs. Foran ng i aŋre, faŋŋ (n.), haŋŋ (hænge, intr.),
haŋle, [[** l-]] laŋŋ, maŋŋ, raŋŋ, raŋŋ’əl, [[** tone l-]] straŋŋe (lang, forholdsvis tynd
træstamme), svaŋŋe, taŋŋe. Foran n i vāni (adj. vant), ganske,
hanske („og forældet hänske“), vansk. Foran m i frāmuᶇᶇ, kramm,
stamm, strām, tamm, dām, dramm, framme, skamm, kām, lām,
hams, kramm’əl [[** tone]] (f. redskab til at klemme med, klǫmbr), ramm’əl. [[** tone]]
Foran s i brās, fjās, fnās, glās, [[** l-]] grās, knās, rās, kasse (her m.), kvass,
lass, plass, [[** l-]] ask, bask (anstrængelse), fast, gaṣṣ’ivar, [[** tone]] hast, kast, rasp’əl [[** tone l-]]
(f. grov fil), taske, tahᶅᶅ (v. være forsømmelig), vask. Foran l i smāl
(adj.), kāhlt (adj. ntr. koldt), skvald’ər [[** tone]] (v. snakke meget), spaldre
(f. & v.), salme.
Foran ᶇ i aᶇᶇe (kvindenavn), baᶇᶇəs, graᶇᶇ, graᶇᶇe, maᶇᶇ, paᶇᶇe,
saᶇᶇ (adj.), spaᶇᶇ (n. et slags skrin), spaᶇᶇe (f. blikspand), taᶇᶇ (v), [[** sic, burde vært et punktum her **]]
aᶇs (ænse), baᶇᶇ, blaᶇde, [[** l-]] braᶇᶇ, braᶇdått, saᶇs, vaᶇt. Foran ᶅ i aᶅᶅ,
baᶅᶅ, daᶅᶅ, faᶅᶅ (v. falde), haᶅᶅ, kaᶅᶅ (v. kalde), haᶅᶅ, skaᶅᶅe, staᶅᶅ, aᶅd’er, [[** tone]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
