Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 10. Vokalbehandling foran oldnorsk rð og rt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vokalforlængelsen være indtrådt senere eller vokalernes adskillelse i
kvalitet være skett før.
§ 36. Oldn. o foran rð er der i bōr (n.), fōl [[**l-]] (v. fjærne),
fōre (f. læs), mōr (mord), nōr (nord), ōr, skōre (v. støtte), spōl [[** l-]]
(m. hale på fisk), tōṛṇ (best. m. tordenen), vōriᶇᶇ (beskaffen). Foran
oldn. rt har man oldn. o eller en tilslutning dertil i svoṛṭṭe (v.
sværte), svoṛṭṭ’ṇ [[** tone]] (sortne), foṛṭṭ (adv.). Oldn. ǫ foran rð: fjōr [[** j uten bue?]] (m.
& adv.), jōre (f. gjord), jōr (f. jord), svōl [[** l-]] (m.), måske også i det best.
fem. bākōla [[** l-]] (bagremmen i en sæle), hvor ǫl [[** e-ogonek-acute]] og ǫrðo (av arða)
helst bør antages at være flydt sammen, og foran rt i voṛṭṭe;
avvigende mål [[** å-makron l-]] (mår). Oldn. u foran rð har man med regelmæssig
behandling i skōr (i smstn. skōråᶇᶇ), åtbōrå [[** å-makron#1]] (f. pl. adfærd), tēbōrå
(omstændigheder); i sidste led i åvåbår [[** å-makron#3]] er der formodentlig indtrådt
vokalassimilation som er overført til nēbår; [[** å-makron]] i stēnōl [[** l-]] må man
sagtens have *steinurð, men i grånōl [[** å-makron l-]] (hvor der står tæt av grantrær)
er sidste led vistnok hóll; da hverken urð eller hóll forekommer
usammensat i dialekten, opfattes sidste led i disse
sammensætninger som identiske [1]. Oldn. u foran rt kan man vel antage i adv.
boṛṭṭ, verbet foṛṭṭe og ved brydning av y i ṣoṛṭṭe. Som det pleier
at ske i pt. ptc. er derimod den sedvanlige vokal i bøiningsklassen
bevaret i vuṛṭṭi.
§ 37. Oldn. a er bevaret som a både ved rð og rt: āl [[** l-]] (m.),
gār, hār, jar’bēr, [[** tone]] jaṛṭṭe, svaṛṭṭ. Foruden gār, som her betyder
gjærde, forekommer, som ellers i det trondhjemske, dets dublet gål [[** å-makron l-]]
(gård) som lånord; ligeledes mærkes koṛṭṭ (kart, kun om moltens).
§ 38. Slbm. følger N. Thj.s deri at oldn. e foran rð ialfald
som oftest falder sammen med a. Det ligger nærmest at antage,
at e i den stilling ved åbning er bleven en bred æ-lyd, og så
derfra (sammen med høit a f. eks. i dāl) [[** l-]] trukket hen til det mere
udbredte dybe a [2]. De hyppigst forekommende eksempler både
på e > e & ä og e > a er vel: brūrfār (brudefærd), fār (f. spor), fārəs
(v. færdes), fārȯg [[** g-stroke-bowl]] (frisk og rask), jāre (v. gjærde), jāre (n. jorde),
højār [[** ø-makron ; NB bueløs-j]] (f. hovedgjærde), hēr (v. hærde), tē’hēla [[** tone l-]] (hærdet, overført),
hālȯg [[** l- g-stroke-bowl]] (hårdfør), ṣärıŋŋ [[** ä-makron]] (m. apparat hvori gryden hænges over
ilden), vār (adj. værd), kū’vār [[** tone]] (n. en kos værdi), vār’ã [[** tone]] (best. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
