Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 10. Vokalbehandling foran oldnorsk rð og rt. - Kap. 11. Assimilation fra nabokonsonanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
verden). Foran rt kjender jeg ingen eksempler på overgang til a:
äṛṭṭṛə (v. ærte), äṛṭṭ’ər [[** tone]] (erter), snäṛṭṭ.
§ 39. Oldn. i er almindeligvis allerede i middelalderens
senere del gåt over til y [[** et rusk y/v her? apostrof (over y?)? defekt spatium?]] foran r og således også foran rð og rt.
I Slbm. som i trondbjemske mål i det hele er oldn. stirðr [[** mulig í? neppe]] gåt en
anden vei, og hedder stēr; på grund av omsætningen mellem r og
vokalen i strita kan man egentlig ikke sige at det er i som er
blevet til ä i adj. stäṛṭṭiᶇᶇ (tung at bære); det er hellere en
svarabhakti-vokal. Den normale behandling, i (> i) [[** turned-i?/dotless-underpr.?]] > ẏ > ȯ, foreligger i
vøl [[** ø-makron l-]] (røre ved; lystre), ōvøliᶇᶇ [[** ø-makron l-]] (uvørren), väṛṭṭ’ər [[** tone]] (vørter). Oldn. y
er der i bœrre (f. byrde), og oldn. y må også på én eller anden
måde forudsættes at være det oldn. udgangspunkt for vokalen i
äṛṭṭṛe (tygge drøv), der fra oldn. kun kjendes i formen jórtra.
Kap. 11. Assimilation fra nabokonsonanter.
§ 40. I den foregående opregning av eksempler på åbning
og sænkning i forskjellige lydomgivelser, er i regelen det forbigåt,
som syntes begrundet i ligefrem assimilation med de nærmeste
konsonanter, enten det så var isolerede eksempler eller hele
rækker. Her skal jeg nævne de fleste eksempler på progressiv og
regressiv labialisering og progressiv og regressiv palatalisering av
sådan art.
Efter labial forlyd blir der en mere labial vokal end man
skulde vente i mange spredte tilfælde, både med lang og kort vokal.
Endel sådanne gjentages her fra § 23 hvor de nævntes som
eksempler på kombineret u-omlyd av oldn. á: bō, bodde, fō, kōe,
kōṛṇ, kåŋro, spōn, vōn, vonn, vōṛṇ, vōte; kun den progressive
labialisering sammen med nasaleringen har frembragt det samme
resultat i sõ av svána.
Lignende forhold forekommer ved andre vokaler. Av kort ǫ
opstår o i kost av kvǫst, i tydelig modsætning mod ord som kost > kåst,
ǫsko > åske; vokst’ər; [[** tone]] også av e efter v kommer der tilsyneladende o i
kvęᶅᶅsvōr av -verð; av samme art er vel også overgangen fra a i
kvåmne (kvæles) av kvafna, såvelsom i kvœv [[** oe-makron]] (kvęfa), [[** e-ogonek-acute]] sœv [[** oe-makron]] (svęfa), [[** e-ogonek-acute]]
svøl [[** ø-makron l-]] (svælge), kvøl [[** ø-makron l-]] (hvelfa); i bølke [[** l-]] (bjelke), spølk [[** l-]] (spjelke) vilde
formentlig ikke den labiale fremlyd have kunnet påvirke vokalen,
hvis der ikke engang havde været en tendens her som i N. Thj.
til at labialisere foran l [[** l-]] med følgende konsonant. Når oldn. é er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
