Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 11. Assimilation fra nabokonsonanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bleven til y i flyƫƫ [[** l-]] (v. flette) i steden for til i [[** rett-serif?]] som i liƫƫ, tiƫƫ, [[** dotless rett-ser!]] sliƫƫ,
så kommer det vel også derav, at verbet flytte hedder flyƫƫ [[** l-]] og
gav en vis anledning til tilslutning (smlgn. lœs [[** oe-makron]] ɔ: løysa med
betydning fra lęsa, [[** e-ogonek-acute]] pag. 162).
§ 41. Blandt de foran nævnte var der jo flere hvor
labialiteten også fremmes ved efterlydens beskaffenhed, såsom kvåmn, [[** kan det være å-makron?]]
kvœv, sœv [[** begge o-makron]] o. fl. Udelukkende fra efterlyden må labialiteten udledes
i ræv [[** oe-makron]] (ræv), klœpp [[** l-]] (v. klippe), lœppe (v. læbe), skrœfte (v.), tœmm’ər [[** tone]]
(n.) og måske i sølbōt. [[** l-]]
§ 42. At vokaler, fordi der har gåt j (i) foran for dem,
blir mer palatale end de ellers vilde blive, er et temmelig udbredt
fænomen i dialekten. Således er a gåt over til forskjellige æ-lyd i
jęᶇᶇ (jern), jęᶇᶇ (gjerne), jämn (jævn), jährp, jälp, [[** l-]] kęᶅᶅ [[** k-cr.-t.]] (hjall), kęllār [[** k-cr.-t.]]
eller kiᶅᶅār [[** k-cr.-t.]] (kjelder), kęᶇᶇ [[** k-cr.-t.]] (tjern), ṣęᶇᶇe (stjerne) — om det netop i
dem alle er oldn. ia som formen er udgåt fra, kan være lidt
tvilsomt. Derimod er a bevaret i jaṛṭṭe (hjerte). En vis mulighed
for at der ikke er nogen palatalisering av den art av a, er der
i fēl (fjeld) og fēr (fjær) smlgn. side 158 f. Derimod er den
palataliserende virkning av i tydelig i bœlle, bœhrk, bœnn, mœnn,
spœll; [[** *er* alle disse oe? **]] i kätt [[** k-cr.-t.]] (kjød) kunde sagtens den samme vokal være nået
uden noget i foran den, og i føl, [[** ø-makron l-]] fjølg, [[** l- g-stroke-bowl]] møl, [[** ø-makron l-]] møhlk [[** l-]] må man sige
at den vilde være nået (smlgn. s. 168 ff). Men foran rð
palataliseres vokalerne ikke (smlgn. §§ 36—38), ligeså lidet som i
jaṛṭṭe foran. Oldn. e forandres av det palatale g til i i præs.
jī (giver) og ligeledes ei i jīƫ [[** j uten bue]] (gjed).
Oldn. jó i hjemlige ord er kun bevaret foran rð og rt f. eks.
fjōr (fjerde), fjoṛṭṭã (fjorten). Som det regelmæssige må det
ansees at jó går over til (j)œ [[** husk WJ]] f. eks. i fœs [[** oe-makron]] (fjøs), flœt [[** l- oe-makron ; f uten bue]] (hurtig), grœn [[** oe-makron]]
(kornvarer), kœre [[** k-cr.-t. oe-makron]] (n. tjor), lœ [[** oe-makron]] (n. lyd), læs [[** oe-makron]] (adj. & n. lys), lœre [[** oe-makron]]
(ljore), rœmme (n. fløde), slœg [[** oe-makron g-stroke-bowl]] (adj. sløv), snœ [[** oe-makron]] (m. & v. sne), sœ [[** oe-makron]]
(sjø), ṣœr [[** oe-makron]] (f. skjor), ṣœt [[** oe-makron]] (skyde). Når der for oldn. jó forekommer
(j)u [[** j uten prikk og bue; husk WJ]] og y, så kan det måske være påvirkning fra j som har givet
foranledning til denne tilslutning til de talrigere oldn. ord på jú; det
første hersker i brusk, jūl [[** l-]] (f.), kūl [[** k-cr.-t. l-]] (n. hjul), kūl [[** k-cr.-t. l-]] (n. oldn. þjó,
brugt om den bratte bøining på ljåen). Oldn. jú bevaret således
som det skulde ventes, har man i adj. jūp, mjūk, ṣūk, Oldn. jó
der nu optræder som y (ẏ) har man i grȳn, kȳv [[** k-cr.-t.]] (tyv), lȳn, lẏṣṣe
(nordlys), lẏst’ər, [[** tone]] snẏsk (knusk), trẏsk (m. ringved på en æske) og
de sterke verber (undt. skjóta) såsom bȳ, rȳ, sȳ, frȳs, nȳs, brȳt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
