Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 12. Assimilation mellem vokaler i stavelser med ligevægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sedv. tøle [[** ø-makron l-]] (þolir). Fuldstændig upåvirket av i viser o sig i
kåmmiᶇᶇ eller kommiᶇᶇ og i adj. som råttiᶇᶇ, nåmiᶇᶇ [[** å-makron]] (lam), dåviᶇᶇ [[** å-makron]]
(lammet), hàviᶇᶇ [[** å-makron]] (hoven).
§ 47. Foruden den assimilation mellem vokalerne i
tostavelsesord som i §§ 44—46 er påvist inden bestemte grammatiske
kategorier, er der også lignende udjævning eller tiljævning som ikke
har noget andet sammenhold end det som deres lydlighed gir dem.
Som følge derav er de i det hele friere i sin lydudvikling, viser
rigtigere den rent fonetiske tendens; dog påvirkes lydbehandlingen
noget fra disse faste grammatiske udjævningsgrupper. En avvigelse
fra grupperne forekommer ofte blandt de spredte ud- og
tiljævninger: den 1ste stavelse er ofte lang; thi her besad 2den stavelse
ofte mer lydstof end hvor den blot var bøiningsendelse, så at der
opstod ligevægt mellem to lange stavelser — en ligevægt der snart
blev av samme beskaffenhed som hvor det var to korte stavelser.
Sammen med hankjønsord og infinitiver med ligevægt (§ 44)
hører både i oprindelig beskaffenhed og i lydbehandling et antal
ord hvorav de fleste har havt opr. a—a og o—a, og som nu har å—á.
Enestående i sine respektive bøininger er dågå, [[** g-stroke-bowl]] flertal av dāg, [[** g-stroke-bowl]]
medens f. eks. dāl [[** l-]] har dāla, [[** l-]] og snárår, [[** å-makron#2]] kompar. av snār, medens
flāt [[** l-]] har flātar. [[** l-]] To a-lyd er der fremdeles opr. i gåmå, håmàr,
håvåᶅᶅ [1] (m. tiden før slåttonnen), håvåᶅᶅ (n. „væversylle“), jådår, [[** å-makron#2]]
såmå (samme), såmm’å [[** tone å-tilde!]] eller såmm’åᶇᶇ [[** tone]] (sammen) og sidste led i
brūṛṣtågår [[** g-stroke-bowl]] (brudesvend) [2], dersom det er identisk med stavar (i
Orkedalen efter Ross ståvår), hvis betydning (egtl. stubbe) dog synes at
passe mådelig, idet stuv om personer (i Telemarken, efter Aasen)
betyder tølper, klodrian; våsåᶅᶅ (m. vase av tråd og lign.).
Av sognets gårdsnavne på stader er der nogle der har å—å,
tilsyneladende sådanne hvis første led for sig alene kunde have
vokalen å: håstå (*Hástaðir, N. G. XIV), kråkstå (*Króks- eller
*Krákostaðir, smstds.), såmstå (*Soðmostaðir, ligeså); hvis der i 1ste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
