198 (Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Åvertru, traulliŋŋ å slekt.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fɐr å kunnja drømme sannt, åt dɐm graut sɐm var kokt tå
tre šeer vatt’n [[** tone]] sallt å mjɐḷ.

Ville dɐm få væta hɐs’se [[** tone]] de skulle gå me sæ ut’jønnom [[** tone]] ti’a, [[** tone]]
skulle dɐm ba på bæstun om jøn’søkk- [[** tone]] hell ni’åṛsnætta [[** tone]] å sea renne
åt ’n [[** omvendt apostrof]] kɐṛsvæg fɐru’ta [[** tone]] å taḷa. Menn etteṛ denn kɐṛsvæga skulle de
væra kjøṛt lik.

De var i jinnte sɐm joṛde detta, å høṛde de baŋke jus’sɐm [[** tone]]
me dɐm pḷuggeṛ skor. Ho vaṛt sea jift me en skom’makar. [[** tone]]

I anna jinnte sɐm au var ute i samma æṛni, fækk šå i svaṛt
katte. Katta er i uløkkesdir, å jinnta fækk de fæḷt vont i ti’n.

Einn skulle itte slɐ auk’sa [[** tone]] på skaf’te [[** tone]] inne der de var kjukke
kvinnfɐḷk, fɐṛ da fækk dɐm vont fɐr [[** tone]] å æga oŋŋen. Ner kvinnfɐḷka
jikk leiŋŋi me bånsriom, hov dɐm sælmboka på dɐm.

Me nå’n [[** tone]] do, skunne dɐm sæ å ta’-op [[** tone]] takhɐḷe, så šæ’la [[** tone]] skulle
slæpp-ut, elles skulle dɐ’ra [[** tone]] fḷug-opp.

På soplimskafti skaṛ dɐm i kɐṛss, så traullkjærriŋen itte
skulle rie på ’n. [[** omvendt apostrof]]

Finna trudde de traullkjærriŋen kunne fḷuge jønnom ve’re, [[** tone]]
me dɐm satt på soplimer å slekt. Menn je er itte sek’ker [[** tone]] på,
åkke dɐm hadde denn samma tru’a [[** tone]] om detta me dɐm kåmm fra
Finn’lann, [[** tone]] hell om dɐm hadde læṛt nåe om di tå di nɐṛske; fɐṛ
dɐm trudde på denn fḷugiŋa dɐmm au [1].

Di sɐm skulle bḷi rek’ti [[** tone]] fullšæfte traullkjærriŋer, laut sæḷja [2]

[1] Under min samlerfærd på Finskogen har jeg bare truffet på ett
sagn om flyvende trollkjærringer. Hun skulde have boet i
Græsberget på Branval Finskog. Men det som fortælles om hende
er kjendte ting. Det er om tjenestegutten som mishørte og
derfor kom til at danse mellem jorden og mønsåsen hele natten.
(Asbjørnsens huldreeventyr).
[2] I Pieksämäki sogn i Savolaks i Finland var det for en 20—30
år siden nogle folk, som hugg bråte. Da den fældte skog var
tør, skulde den drages ihop og brændes. At transportere disse
trær var et tungt arbeide, og de sa, at hvis fanden vilde drage
trærne sammen, skulde han få en jente, som de nævnte navnet på.

Dette løfte var gjort i letsindighed og uden tanke på at det
skulde bli alvor af det. Men fanden var færdig og tog dem på
ordet. Straks begyndte gran og furu at vandre med en dur som
tordenbrak. Bråtearbeiderne blev da rædde og reiste sin vei.

Presten blev budsendt, og han fik efter et stridt arbeide reddet
jenten ud af den ondes klør.

Men bråten turde ingen røre, og den ligger der ubrændt den
dag idag.

(Fortalt 1901 af J. Thomassen, Grue Finskog. Han har været
i Finland i flere år og deriblandt i Pieksämäki).

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norvegia08/2/0216.html

		Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind / 198 (1908) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|