Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hann Him´jas-Pål å ‘n Krak-Laṛs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i kampebein i å’keṛn [[** tone]] dørøs. Les litt attått joṛde dɐm full au,
vei’kje [1].
I Dipåsa trudde dɐm jo’ḷa [[** tone]] var boṛt’šæmn: [[** tone]]
På åkrom der var hæḷ’men [[** tone]] stutt å kaun’ne [[** tone]] så slaumata [2], så
de mæst itte var lønt å leigge slɐḷe [3] på. Pottisrise vaṛt itte stoṛt
leiŋ’ŋer [[** tone]] hell fiŋ’ŋen, [[** tone]] å pottisn små sɐm maulltkaṛt. Gra’se [[** tone]] var
tunnfeiŋt å stru’ett [4] sɐm hå.
De ville jussɐm itte stane tø’e [[** tone]] [5] i joṛn. Om dɐm la-på kjukk
mɐkkabreie å sætte pottiser de eine å’re, [[** tone]] så vokste de itte anne
hell bjønnmåså de are.
Slik vaṛ de fḷeire år etteṛ na’n. [[** tone]]
Dipåsfɐḷka var hærme fɐṛ detta. De vaṛ slæmt å kaste boṛt
frø, mɐkk å ærbe så reint i fånitta, å einn sæmmæṛ såg-de-itte ut
tell å bḷi nå’n [[** tone]] tiŋŋ, tøkte dɐm. Da senne dɐm da bø etter en
traullgubbe, sɐm hette Him’jas-Pål. [[** tone]] Hann skulle traulle på denn,
sɐm hadde šæmt jo’ḷa [[** tone]] dørøs.
Hann Pål var itte nån hærkmakar tell å traulle. Hann
hadde svaṛtboka; ho var omtrennt’ [[** tone]] så vi sɐm i sælmbok, menn itte
så kjukk. Ho var itte trøkt, menn skrivinn, å læstniŋen var
me raue bokstaver.
Da ’n [[** omvendt apostrof]] Pål kåmm ått Dipåsa, spoṛd’ [[** tone]] ’n [[** omvendt apostrof]] et’ter [[** tone]] hɐss dɐm ville
ha de. Hann kunne maŋŋe tiŋŋ, å var kæṛ tell å straffe på maŋŋe
jæḷer, både haḷere å linnere, hann Pål. „Skær je ta ’n [[** omvendt apostrof]] så ’n [[** omvendt apostrof]]
stɐṛt’ter [[** tone]] på stelli?“ spoṛde ’n. [[** omvendt apostrof]] „Uš, uš; nei de eṛ støkt de“, meinnte
dɐm. „Skær je ji’n [[** omvendt apostrof]] „to’losmikki“, [[** tone]] så ’n [[** omvendt apostrof]] mister i aue hell en fiŋŋ?“
„Nei, de er haḷvoḷi å jæra krøpliŋŋ tå ’n [[** omvendt apostrof]] au. Du får finnja på i
anna rå å pḷage ’n [[** omvendt apostrof]] litt“, sa mā’nn. [[** tone]] Hann Pål sto i staunn: „Kann
vi itte lett ’n [[** omvendt apostrof]] få smaka på avḷiŋa hann haṛ tigi frå dø?“ „Smaka
på avḷiŋa? Hɐs’se [[** tone]] jæṛ du da?“ Hann Pål sætte šaull [6] åver
aua. „Hɐs’se [[** tone]] je jær haṛ du itte boe å væta; menn du kann få væta
hɐst ’n [[** omvendt apostrof]] blir: Hann bḷir innvoṛtes šuk, ja de går-an å ji’n-inn [[** omvendt apostrof]] så
’n [[** omvendt apostrof]] ri’ker-me [[** tone]] au“. „Du må itte ta li’ve [[** tone]] tå ’n!“ [[** omvendt apostrof]] sa Dipåsgubben.
„Nei, menn hann skær-nukk få leise boks’n, [[** tone]] denn sɐm har joṛt
de“, sa ’n [[** omvendt apostrof]] Pål; „menn vi li’ter [[** tone]] treite tell ’n [[** omvendt apostrof]] har eti tå avḷiŋen“.
Hann Pål strauk hemm’att, [[** tone]] å de var iŋŋen tiŋŋ åkke å høre
hell šå tell nåa traulliŋŋ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
