Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbygmålets lydlære, ved Amund B. Larsen. (Fortsættelse). - Kap. 13. Tilbagevirkende palatal assimilation på konsonanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selbygmålets lydlære.
ved
Amund B. Larsen.
(Fortsættelse).
Kap. 13. Tilbagevirkende palatal assimilation på konsonanter.
§ 47. Som almindelig i østnorsk sammensmelter sj, stj, skj
(og sk foran gammel palatalvokal) til en enkelt konsonant, sedvanlig,
som her skrevet, ṣ, men av enkelte lidt avvigende udtalt. Ekspl.
ṣūk, ṣøg’e, [[** ø-makron g-stroke-bowl tone]] ṣå; [[** å-makron]] ṣęᶇᶇe (stjerne); ṣœt [[** oe-makron]] (skyde); ṣäl [[** l-]] (v. skille) osv.
Ligeledes assimileres tj, þj, i etpar ord hj, samt kj (og k foran
palatalvokal) til k: [[** k-cr.-t.]] kęᶇᶇ [[** k-cr.-t.]] (tjern), kuru [[** k-cr.-t.]] (tjære); kokk [[** k-cr.-t.#1]] (tyk), kūl [[** k-cr.-t. l-]] (av
oldn. þjó); kęᶅᶅ [[** k-cr.-t.]] (hjall), kūl [[** k-cr.-t. l-]] (hjul), mens hj blir til j i jaṛṭṭe, jälp. [[** l-]]
Palataliseret k blir til ƫ [[**]] i iƫƫ(e) [[** husk WJ]] av ekki.
Oldn. gj og g foran gml. palatalvokal blir til j; men i
efterlyden erstattes det ofte av ı, idet et j der sammen med en
foregående e- eller ø-lyd danner ny diftong (ęı og œı). Forbindelsen ng
med j eller palatalvokal bliver i avledning sedvanlig ᶇd, i bøining ᶇj.
De fleste av disse assimilationer kan forekomme såvel i forlyd
som i efterlyd av ordene. I nogle tilfælde er der nu palatal vokal,
medens foregående konsonant desuagtet hører til de bagre kons.; det
er når en av de bagre vokaler på grund av åbning i sen tid er
gåt over til palatal udtale, f. eks. kœrv (av kurv, pølse; forældet),
eller når den palatale vokal i oldn. ikke stod umiddelbart efter
konsonanten, f. eks. ståkk’iᶇᶇ [[** tone]] av stokkrinn. Et regelmæssigt
fænomen i bøiningen er det at de palataliseres foran et nuværende a
av oldn. in—en.
I mange tilfælde er der vaklende forhold i denne henseende,
måske tildels ved indflydelse udenfra, f. eks. i pron. injiᶇᶇ [[** eng-cr.-t.]] eller
ıŋŋiᶇᶇ, fem. ıŋŋår, [[** å-makron]] ıŋŋã eller injã. [[** eng-cr.-t.]] Det er betegnende, at st. dat.
mask. og nom. fem. altid har palataliseret guttural, nom. st. mask.
som ståkk’iᶇᶇ [[** tone]] aldrig, ligesom heller ikke kons.-stammer i flertal, som
bœk’iᶇᶇ. [[** tone]] Det kan ikke være andet end nom.s r som hindrer
overgangen [1]. Fra best. nom. av st. hankjønsord er gutturalens bevarelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
