Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 13. Tilbagevirkende palatal assimilation på konsonanter. - Kap. 14. Progressiv palatal assimilation på konsonanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
delvis overført til best. nom. av de svage (bakkiᶇᶇ), hvor den palatale
form kun forekommer i de ord som også har palatal som ubestemte,
mest sådanne som råke [[** å-makron k-cr.-t.]] (spyt), kälke [[** 2x k-cr.-t. l-]] — med vokal eller r eller l [[** l-]]
foran palatalen. I subst.-bøiningen er det ellers kun st. dat. fem.
og sv. dat. m. som er vaklende, idet de første uregelmæssig kan
bevare guttural (ēnıŋiᶇᶇ for ēninjiᶇᶇ), [[** eng-cr.-t.#2]] de sidste uregelmæssig
antage palatal istedenfor g (skujjã for skuggã).
Ved sin beskaffenhed giver især palataler av sj, stj,
sk, skj og av ng anledning til omtale. De førstnævnte giver som
sagt ṣ, hvilket skyldes et både fra øret, centralorganet og
tungens bevægelsesorganer motiveret sammenfald med den kons. der
opstår af r + s og l [[** l-]] + s, f. eks. i häṛṣ. [[** ä-makron]] Så overveiende har dog
ikke denne faktor været, at der ikke findes en udtale, som er noget
mere palatal, nemlig š, hvor tungens egentlige kanter er frie og
ligger foran gummerne (den kant der begrænser tandkjødet mod
den hårde gane), ved ṣ er kanterne, navnlig den yderste spids,
vendt op mod denne ryg.
Av det palataliserede ng opstår der som sagt i ordstammer
sedvanlig ᶇd, f. eks. vaᶇdiᶅᶅ (evangelium); først fik man *vandill, [[** eng-cr.-t. d-cr.-t.]] og
så indtrådte ᶇd ved lydsubstitution; i yngre former av dialekten
kan også vaᶇᶇiᶅᶅ findes. Også ellers kan det forekomme at opr.
ngj ikke synes at skilles fra nn, nd, f. eks. i stedsn. hoᶇᶇheᶇᶇã
av *hundhengjan. Men i regelen, og særlig i bøininger, er der
bestemt forskjel mellem n [[** eng-cr.-t.]] og ᶇ; forskjellen på den grad av
palatalitet hvormed de begynder, er ikke synderlig stor, og kan
undertiden mangle, men n [[** eng-cr.-t.]] i in’jiᶇᶇ [[** eng-cr.-t. tone]] taber naturligvis ikke i palatalitet,
eftersom der glides til det (hvad mundstilling angår) helt
homorgane j, medens ᶇᶇ bliver mindre og mindre palatalt, både i anden
stavelse i in’jiᶇᶇ [[** eng-cr.-t. tone]] og i første stavelse, såsom i viᶇᶇ.
Kap. 14. Progressiv palatal assimilation på konsonanter.
§ 48. Palataliseringen av dentale konsonanter i efterlyd er
dels udelukkende en følge av stærkt eftertryk, dels udelukkende av
assimilation med foregående vokal, dels blandet. Det ligger just
ikke fjernt at tænke sig, at også den række som de førstnævnte
udgjør, historisk nedstammer fra en palatal assimilation, nemlig den
som i oldn. håndskrifter betegnes derved at et i i 2den stavelse
også er noteret i 1ste; endvidere er det andre steder i landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
