251 (Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merknad til „Selbygmålets lydlære“, av Marius Hægstad. - Nogle bemærkninger om „u-omlyden ved bevaret u“ i østnorske dialekter, av Amund B. Larsen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

trin av udviklingen har da en del ord med intervokalisk ȯ [[** o-makron-overprikk]] skilt
sig ud og faat lang rodvokal (ȯ eller ø) idet de svandt.« Denne
forklaaringi synest meg rimelegare enn Larsens.

I det heile burde det no vera slutt med aa forklaara
sermerkelege austnorske ovringar i maalføri av gamall vestlandsk eller
islandsk. Den gamle vestnorsken er sjølv eit maalføre, som i sume
maatar — soleis med umsyn paa det her umhandla ljodbrigde —
stod paa eit yngre maalstig enn austnorsken.

Mai 1908. Marius Hægstad. [[** NB her dokumenteres kursiv en-etasjes æ praktisk talt lik œ ! **]]

Retting til s. 137 l. 12 f. o. ordi: »men fīve« gjeng ut, med
di gardsnamnet vert uttala fīvi.

Nagle bemærkninger om „u-omlyden ved bevaret u“ i
østnorske dialekter.

Av Amund B. Larsen.

Spørsmålet om i hvilken utstrækning middelalderens sprog
på Østlandet hadde u-omlyd, har en fremragende betydning i to
henseender, nemlig dels for sin egen skyld for sproghistorien, og
dermed for stedfæstelsen av udaterte oldnorske håndskrifter, og dels
en endnu almindeligere, for bedømmelsen av hvad der er sikre
bevismidler. Jeg anser det derfor for nødvendigt at fuldstændiggjøre
det jeg foran i »Selbygmålets lydlære« uttalte om dette, ved i
anledning av Hægstads »Merknad« til denne at anføre endel for mig
avgjørende fakta utenfor Selbygmålet i dette samme tidsskrift hvori
også begge disse artikler står.

Hægstad uttaler sig sikrest — og han har vel også deri de
fleste av nutidens sprogforskere med sig — når han antar, at det
ikke er u-omlyd i ordets vanlige betydning som har været
mellemledet mellem nuværende u, enkeltvis ö, og stammens oprindelige a
i de ord hvor der var likevægt mellem stavelserne, som i huku og
snuru eller snøru av hakut snaru — som det jo engang må ha
lydt allesteds. Som jeg i Slbgm. lydl. s. 156 antyder, kan jeg
vanskelig motbevise dette for nogen dialekt alene, og allermindst
for de mål hvor assimilationen er stærkest; jeg kan kun gjøre mit
standpunkt mere eller mindre sandsynligt ved hjælp av andre

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norvegia08/2/0269.html

		Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind / 251 (1908) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|