Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makkarkjæṛns-kjærriŋa. - Næveṛskogubben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjærriŋa hadde i dɐtter sɐm skulle gå å læsa fɐr præst’n [[** tone]]
Øṛnšøld i Daḷbi.
Jinnta var uss’l [[** tone]] tell å læsa, å præst’n [[** tone]] ville itte komfɐrmere a.
„Du skær få en dig’er, [[** tone]] feit jellbækre“, sa kjærriŋa. „Nei, itte om
je fåṛ ti“, sa præst’n; [[** tone]] „trur du sau’en [[** tone]] kann læsa“? Kjærriŋa slo
på sno’ka [[** tone]] å jikk-hematt, å ho låv-ut de præst’n [[** tone]] skulle få-att fɐr de
hann vaṛ så spiket [1] å lite meråli.
Stras etter vaṛt præst’n [[** tone]] klein. Hann jikk-nukk oppe, menn
hann tæres å vaṛt tɐr å stigg. Værst var ’n [[** omvendt apostrof]] i vinnalt ver.
Kjærriŋa hadde sætt ’n [[** omvendt apostrof]] milla to gnerketrer [2] i sko’ga, [[** tone]] å ner de bḷes, gnog
de på præst’n [[** tone]] au. Dåk’ter [[** tone]] å medesiner hjæḷte iŋŋen tiŋŋ; å da hann
hadde gåt slik å drigi sæ nåa vikur, så do ’n. [[** omvendt apostrof]]
Næveṛskogubben.
Fɐr en tress—hallfjæṛ’senskjugu [[** tone]] åṛ sea vaṛ de en kæṛ sɐm
fæḷes på Finnskoga sɐm dɐm kalle Virsogobb (Næveṛskogubben).
De nam’ne [[** tone]] hadd’ ’n [[** omvendt apostrof]] fått fɐṛ de ’n [[** omvendt apostrof]] hadde næveṛskor mæst allt mei’ne, [[** tone]]
bådde sæmmær å vinn’ter. [[** tone]]
Næveṛskogubben var en lat-svæga [3], sɐm itte iss ærbe. Hann
rade å jikk frå tɐrp tell tɐrp, tigde, fɐṛtæḷ’de [[** tone]] pas’ssasir, [[** tone]] å joṛd’-ått [[** tone]]
å traulle, me de fallt sæ så.
Høfli å fin på de vill’ [[** tone]] ’n [[** omvendt apostrof]] au væra, å hælste „hywä päivä“
(gudag) åt alle ’n [[** omvendt apostrof]] træfte.
På einn tå turom sin kåmm en på i stelle sɐm dɐm hadde
en kḷein å vannskaft oŋŋe. Kjærriŋa spoṛde gubben om hann
kunne jæra oŋŋen hennes go att. Nei, de jikk-itte-ann, sa gubben,
fɐr oŋŋen var en bitiŋŋ (vaihokas). „Traul’la [[** tone]] (mainbidævæ) har tigi
dinn oŋŋe å lagt denna i stelle. Menn dæṛsɐm du vill, skæ je
traulle på denn oŋŋen traul’la [[** tone]] haṛ tigi, så ’n [[** omvendt apostrof]] skær bḷi ennda vær’re [[** tone]]
hell denner her“. „Nei, nei“! sa kjærriŋa, „da fåṛ de hel’ler [[** tone]] væra
sɐm de er“, sa a.
Næveṛskogubben skulle ha mie rennskap [4] me denn vonne.
ettersom fɐḷk sae. Aller vaṛ ’n [[** omvendt apostrof]] heme om juḷnætta, å de var iŋŋen sɐm
visste hɐṛ ’n [[** omvendt apostrof]] var.
Menn i juḷom einn’goŋŋ [[** tone]] vart ’n [[** omvendt apostrof]] full, å da vaṛ de en finne
sɐm spoṛd’ [[** tone]] ’n [[** omvendt apostrof]] hɐṛ ’n [[** omvendt apostrof]] hadde vøri. Da fɐṛtæḷde Næveṛskogubben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
