Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hann Pål å ho Kari Linnbærji. - Runomas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denn rå’a [[** tone]] dɐm brukte mot slik traulliŋŋ, var å få-ut bḷo’e [[** tone]] på
denn sɐm ville ha dɐm [1].
Ho Kari, kjærriŋa hass Pål, kunne au traulle; ho var gḷup
tell å stæmne bḷo.
Einn’goŋŋ [[** tone]] me ’n [[** omvendt apostrof]] Jo’anes [[** tone]] Døḷpetɐrpi var oŋŋ, vaṛ ’n [[** omvendt apostrof]] i
Linnbæṛsmærken å haugg tem’mer, [[** tone]] å da haugg en sæ så støkt i bei’ne. [[** tone]]
Blo’e [[** tone]] sprute maŋŋe æḷner bortt’åveṛ [[** tone]] snø’n, [[** tone]] å fast hann batt-åveṛ’ [[** tone]]
de me [šærp [[** sic, ingen avsl. ] **]] å boksælar [2], bḷødde de så bæk’ken [[** tone]] rann.
Hann haugg sæ en laŋŋ kjæpp å jikk åt Linnbærji. Fɐr
hɐṛtt steg en tog, kjinne ’n [[** omvendt apostrof]] de væṛnde ne i skon tå bḷo’i [[** tone]] sɐm kåmm.
De var-itte meir hell en hæḷv fjæḷoŋs væg åt Linnbærji; menn
ennda vaṛt ’n [[** omvendt apostrof]] så huggæḷiŋŋ så’n [[** omvendt apostrof]] mæst itte kunne stå, å de svoṛtne [3]
fɐr auom inna ’n [[** omvendt apostrof]] ɐrke framm.
„Haṛ du høggi dæ nå da, gøtt“? sa a Kari. „Ja“, sa ’n [[** omvendt apostrof]]
Jo’enes, [[** tone]] „å nå eṛ de mæst fɐrbi’ [[** tone]] me mæ; kann du stæmne bḷo’e, [[** tone]]
så li’ter [[** tone]] du nå jæra de".
Ho Kari tell å læsa; ho les ei bønn å vennte i staunn; menn
bḷo’e [[** tone]] stante itte. „De var as’n [[** tone]] šɐḷ au“, sa a Kari. „Menn je
skær-full få dæ tell å stå je“! Dæ’mer [[** tone]] så hitt’ a åt såri, sɐm de
sku ha vøri i støkt dir, å så les a ei bønn tell, å da sto de sɐm
en veigg. Menn da dånt’ [[** tone]] ’n [[** omvendt apostrof]] Joanes; [[** ingen tone her]] så haḷt tog-de-på-’n. [[** omvendt apostrof]]
De var heistbønna ho Kari hadde lesi. Denn vaṛ-så stærk,
så ho Kari var hulaus i mun’na [[** tone]] leiŋŋi etter; ho les itte denn øftere
hell neṛ de spelte om liv.
(Fortalt 1901 af Johannes Dulpetorpet selv).
Runomas.
Elias Lønnrot, som har samlet og redigeret „Kalevala“
fortæller, at finnerne i Finland før brugte at sidde eller stå to og to
mod hinanden, holdende hinanden i hænderne, og synge de gamle
helte- og gudesagn, under en vuggende bevægelse.
Noget lignende fandt også sted på Finskogen indtil for en
70—80 år siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
