Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hann Lat-Mattes å Jo´das. (Et eventyr).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menn me ’n [[** omvendt apostrof]] hadde gått laŋt å leiŋŋi, kåmm en åt ’n [[** omvendt apostrof]] storgaḷ.
Der jikk-en-inn å spoṛde etter te’nest. [[** tone]]
„Nei, vi har tenarer nukk fɐr“ [[** komma mgl! **]] sa ma’nn; [[** tone]] „de er itte anne
sɐm vanter øss hell jetar. Menn jetaṛtenest e-full-ittnå å bju dæ,
sɐm er vaksne kæṛn“ [[** komma mgl]] sa ’n. [[** omvendt apostrof]]
„Å, de vaṛ sinn å skamm å skuve mot de sɐm vaṛ lite: be’re [[** tone]]
nåe hell iŋŋentiŋŋ“, sa ’n [[** omvendt apostrof]] Mattes. Nå hadd’ ’n [[** omvendt apostrof]] gått å rade så
leiŋŋi, så ’n [[** omvendt apostrof]] var gḷa hann kunne få væra kvar på i stelle i staunn, sa ’n. [[** omvendt apostrof]]
Ja, så kunn’ [[** tone]] ’n [[** omvendt apostrof]] få væra der å jete om sæmmæṛn da. Mat’n [[** tone]] å
kḷea sku ’n [[** omvendt apostrof]] få; meir brukte dɐm aller å ji en jetar, sa dɐm.
Are da’gen [[** tone]] skulle ’n [[** omvendt apostrof]] Mattes ta-fatt på krøttera å jelltkont’n. [[** tone]]
Hann ga sæ go ti, å jikk-itte foṛttere hell to’šelliŋen [[** tone]] kunne ha
liggi på tæḷkniskafti hass. Hann spreiŋne itte krøttera, anne lette
dɐm gå å lovire å eta sɐm dɐm šɐḷ ville.
Menn me de lei tell kvells, å krøttera skulle hemmatt, fækk
dɐm šå hann kunne lette på skoŋken. Hann renne åver bærj å
daḷer, mirer å gɐrhɐḷer, å me ’n [[** omvendt apostrof]] kåmm-hemm på nautgaḷn om kvelln,
sto alle krøttera i ei tråpp å de vante itte så mie sɐm i kḷau.
Kjærriŋa var åveṛlag væl fɐṛneigd’ [[** tone]] me jetiŋen hass Mattes.
Krøttera vaṛ stinne å runne sɐm æṛtterbokker om kvelln; kuen vaṛ
likså mætte på tommsin sɐm på mættsin [1].
Menn vaṛ ’n [[** omvendt apostrof]] gḷup tell å jete, så vaṛ ’n [[** omvendt apostrof]] stiv tell å eta au.
Jelltkontn joṛd’ [[** tone]] ’n [[** omvendt apostrof]] snɐṛtt-rein, hɐ mie dɐm hadde lagt-ti ’n [[** omvendt apostrof]] om
mårån. Neṛ ’n [[** omvendt apostrof]] var heme kvelln å mårån, åt ’n [[** omvendt apostrof]] au fɐr en tot’tre. [[** tone]]
Menn hann jamḷe itte om de vaṛt litevoḷi hell. De var aller
i hæḷvkḷøvi vont oḷ å høre frå hannom, hɐs’se [[** tone]] ’n [[** omvendt apostrof]] hadde de, åkke
me di eine hell di are.
Einn dag hann var boṛte i nåa stigge haunnhɐḷer [2], kåmm de
to gråbeiner å greip bjøllsauen hass. Denn eine tog i hæḷš’n [[** tone]] å
den are i bakdeln på sau’a [[** tone]] å renne mot i tre, einn på hɐṛ sie.
Sau’en rauk tvæṛtt åv, å traul’la [[** tone]] tog hæḷt’ta [[** tone]] hɐr, sleiŋne de på
nakken å reisste.
Detta tøkte ’n [[** omvendt apostrof]] Mattes var grovgapete joṛtt, å sætte etteṛ dɐm.
Denn eine gråbein nådd-’n-atte [[** omvendt apostrof]] stras, fakke ’n [[** omvendt apostrof]] i bakbeina å trækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
