27 Seren havde nemlig v«it yderst neiagtig medZsit.Toi tette; i Studenterdagene hed han "den sirlige Seren". Dg selv som Familiefader haade han en tidlang vidst at gine fine tarvelige Kleder et vist Sving. Men efterat den Ha arde Ned havde tvunget ham til at bruge hvert Kled ningsstykke i en unaturlig lang Tid, havde hans Forfenge. lighed tilsidst givet sig over. Og nåar en Mand mister Sandsen for at holde sin Person pen, mister han den gjerne totalt. Det var hans Kone, som maatte gjere ham opmerk som, nåar Anskaffelsen af en ny Frak var absolut nedven dig, og nåar hans Flipper bleve altfor fillede i Kanten, klippede hun dem med en Sar. Han havde andet at tenke paa — Stakkel. Men nåar der kom Fremmede i Kontoret eller nåar han stulde ind af <n Der, havde han den rent mekaniske Vane at spytte paa sit Fralkeopstag og gnide det med Haand. Ligesom de rudi menta a f Organer, der ere gallede tilgrunde ved Ikkebrug, forn Zoologerne sinde hos visfe Dyr, var dette den eneste Levning af "den sirlige Sørens" Pyntelyst. — Imidlertid bar Seren sin verste Fiende i sit eget In dre. Han havde i sin Ungdom syslet med Filosofi, og nu hendte det stundom, at denne usalige Lyst til at tenke kom over ham, kuldkastede alle Indvendinger og endte med at stille alt paa Hovedet. Det var, nåar han tenkte paa sine Vern, at dette hendte ham. Naar han betrngtede disse smaa Skabninger, som — det kunde han ikke skjule for sig felv — i Tidens Let» bleve mere og. mere vanstjettede, var det ham umuligt at se dem under Kategorien: guldlokkede Engle, fom Vorherre havde givet ham. Han maatte jo tilstaa, at Vorherre ikke giver os saadanne Gaver uden nogen Foranledning fra vor Side, vg da spurgte Seren sig selv : Har du havt Ret til dette?