28 Han tenkte vaa sit eget Liv, der var begyndt under lykkelige Forhold. Han kom fra et komfortabelt Hjem; hans Fader — en Embedsmand — havde givet ham Landets bedste Ud dannelse; han var udrustet til Livets Kamp forn de Bedste og hvorledes var han tommen fra det? Og hvad havde han at give sine Bern med i den Kamp, hvori han sendte dem? De begyndte sit Liv i Trang og Mangel, som helst stulde skjules; de lerte tidligt den bitre Uoverensstemmelse mellem Foruentningerne og Fordringerne til Livet og de ydre Kaar ; og fra sit uryddige Hjem vilde de medtage — kanste den tungeste Arv et Menneske kan slebe med sig gjennem Livet: Fattigdom med Pretenstoner. Seren prevede at sige: Vorherre vil nok iage sig af dem. Men han stammede sig strax; thi han felte, at det var Noget, han sagde, foråt undstylde stg og berolige sin Samvittighet». Disse Tanker var hans verste Plage ; men, fornt sige Sandheden, det var ikke ofte, de kom over ham; thi Seren var bleven slvv. Det mente ogsaa Sorenskriveren. "Det var i sin Tid," pleiede han at sige, "en ret stink Mand — min Fuldmegtig. Men — fer De ! dette overilede Gifter maal, de mange Bern o. f. v. — kort sagt, det er nesten forbi med ham." Daarligt kledt og daarligt erneret, fult» af Gjeld og Bekymringer var han tret og udslidt uden at have udrettet noget. Og Livet gik sin Gang, og Seren slebte sig med. Han syntes glemt af alle undtagen af Vorherre, der — som sagt — hvert Aar skjenkede ham en liden Engel med gule Lokker. — Serens unge Hustru havde trolig fulgt sin Maud gjennem disse ser Aar, og faa var hun ogsaa lommen til det samme Maal. Det ferste Aar af hendes Wgtestab var gledet forbi