- Project Runeberg -  Novelletter /
28

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28
Han tenkte vaa sit eget Liv, der var begyndt under lykkelige
Forhold. Han kom fra et komfortabelt Hjem; hans Fader
— en Embedsmand — havde givet ham Landets bedste Ud
dannelse; han var udrustet til Livets Kamp forn de Bedste
og hvorledes var han tommen fra det?
Og hvad havde han at give sine Bern med i den Kamp,
hvori han sendte dem? De begyndte sit Liv i Trang og
Mangel, som helst stulde skjules; de lerte tidligt den bitre
Uoverensstemmelse mellem Foruentningerne og Fordringerne
til Livet og de ydre Kaar ; og fra sit uryddige Hjem vilde
de medtage — kanste den tungeste Arv et Menneske kan
slebe med sig gjennem Livet: Fattigdom med Pretenstoner.
Seren prevede at sige: Vorherre vil nok iage sig af
dem. Men han stammede sig strax; thi han felte, at det
var Noget, han sagde, foråt undstylde stg og berolige sin
Samvittighet».
Disse Tanker var hans verste Plage ; men, fornt sige
Sandheden, det var ikke ofte, de kom over ham; thi Seren
var bleven slvv. Det mente ogsaa Sorenskriveren. "Det
var i sin Tid," pleiede han at sige, "en ret stink Mand —
min Fuldmegtig. Men — fer De ! dette overilede Gifter
maal, de mange Bern o. f. v. — kort sagt, det er nesten
forbi med ham."
Daarligt kledt og daarligt erneret, fult» af Gjeld og
Bekymringer var han tret og udslidt uden at have udrettet
noget. Og Livet gik sin Gang, og Seren slebte sig med.
Han syntes glemt af alle undtagen af Vorherre, der — som
sagt — hvert Aar skjenkede ham en liden Engel med gule
Lokker. —
Serens unge Hustru havde trolig fulgt sin Maud
gjennem disse ser Aar, og faa var hun ogsaa lommen til det
samme Maal.
Det ferste Aar af hendes Wgtestab var gledet forbi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free