29 som en Drem af svimlende Lykfalighed. Naar hun lsftede den lille gullokkede Engel op for de beundrende Veninder, var hun skjen som et fuldendt Billede af Modergleden; og Freken Ludvigsen sagde : "Se! den sande, den egte, den mgtige Kjerlighed l" Men snart blev Fru Olsens "Rede" for trang ; Fami lien egede, mens Indtegterne stod stille. Daglig Medes der nye Krav til hende, nye Sorger og nye Pligter. Marie tog kraftig fat, thi hun var en modig og forstandig Kvinde. Det er ikke et Arbeide af de saakaldte opleftende, at forestaa et Hus fuldt af fmaa Bern uden Midler til at til fredsstille endog de tarveligste Fordringer til Komfort og Velvere. Dertilmed var hun jo aldrig rigtig frist; hendes Tilstand bevegede sig mellem enten nylig at have havt et Barn eller fnart at stulle have et. Medens hun kavede fra Morgen til Aften, mistede hun sit freidige Humsr, og hendes Sind blev bittert; stumdom spurgte hun sig selv: hvorledes henger dette sammen? Hun saa den Iver, hvormed de unge Piger eftertragte Mgtestabet og den selvtilfredse Mine, hvormed de unge Mend tilbyde det ; hun tenkte paa sine egne Erfaringer, og hun sik en Felelse af, at man havde narret hende. Men det var ikke rigtigt af Marie at tenke saaledes ; thi hun havde faaet en udmerket Opdragelse. Den Livsanskuelse, hvori hun tidligt var bleven ind evet, var den eneste skjenne, den eneste, der var istand til at redde det Ideale for hende i Livet. Ingen styg, prosaist Betraglning af Tilverelsen havde nogensinde kastet fin Skygge over hendes Udvikling ; hun vidste, at Elskoven er det stjenneste paa Jorden, at den staar over Fornuften og findes i Wgtestabet; med Hensyn til Bern havde hun lert at redme, nåar de nevntes. Der var altid vaaget strengt over hendes Lesning.