Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bred, og der kunde sidde to, naar de trykked sig op til
hverandre.
Her sad Isak med det uldne negerhoved under fars
arm og skrifted hele sit ’levnetsløb. Det bestod omtrent
udelukkende af de galeste guttestreger; men tyv havde han
aldrig været, — det var far den første, som skjønte, — og
i mange aar den eneste; dét la grunden til venskabet
mel-lem disse to.
Da mor kom hjem fra kirken, var Isak Bratland
op-taget som barn i familien for ni daler maanedlig; den tiende
vilde ikke far vide noget af, — det var ligesom at stadfæste
tyveriet.
Hjemme.
Men ti daler havde alligevel ikke været ublut for en
gut som Isak; en dalers tillæg for ansvaret havde slet ikke
været urimeligt,
Han var ikke grei. Det var en fremmed fugl, som var
kommet i redet, det var sikkert.
Vi brødre havde ikke egentlig været kraftkunstnere
nogen af os. Min ældste bror havde en gang rendt alle
sine ti fingre ind igjennem glasruderne hos en fotograf —
ikke for at fotografere dem, men fordi han blev forfulgt i
«pikkeleist»;1 min næstældste gik paa hovedet i et smug og
bar sin levetid et arr i panden af form som en lænestol;
jeg faldt udfor et stillas og ned i en haug med puksten,
som trykked væk halvparten af min ene fortand, den jeg
aldrig har havt guld nok til at reparere.
1 Pikkeleist: sidsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
