Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
lykkedes det hende ad Selvundervisningens besværlige Vei at naa
det tilsigtede Maal. Hun bar dog aldrig sine Kundfkaber til Skue.
Var nogen tilstede, gjemte hun sine BMer, og lod sig i Samtale
aldrig mcerke med, at hun var den kundskabsrige Kvinde.
I Aaret 1773 udstedte Selskabet for de stjMne Videnskabers
Forfremmelse en Indbydelse i Aviserne til enhver, som havde Lyst
og Evne til at skrive i den hellige Poesi". Hensigten med denne
Indbydelse kom fMst senere for Dagen. Man vilde paa denne
Maade samle Materiale til en ny Salmebog, som skulde aDse
Kingos. Birgitte Hertz indsendte 20 Sange, hvoraf 18 blev
indfMe i den saakaldte Guldbergs Salmebog.
Det Ombud, hendes Mand havde havt, skulde ester Regje
ringens Bestemmelse inddrages, og han havde saaledes Udsigt til
med Hustru og Wrn at komme paa bar Bakke. Birgitte ilede
derfor til Hovedstaden og klagede sin Mands Nss for den for
maaende Guldberg, der igjen fremlagde Sagen for Prins Fred
rik. Prinsen befalede, at begge hendes SMner skulde underholdes
og hjcelpes til Studeringer paa hans Bekostning.
Hcndes Mand blev syg og d^de efter et Aars Brystvattersot.
I de 3 Aar, hun var Enke, nsd hun Understøttelse af Prins
Fredrik og forfattede og tildels oversatte i denne Tid efter Guld
bergs Anmodning en betydelig Mcengde Salmer for det nye Verk,
faa at da Salmebogen udkom 1778, indeholdt den ikke fcrrre end
124 af hendes originale Salmer og 24 Oversettelser. Hun var
ganske vist en poetisk begavet Kvinde, og enkelte af hendes Salmer,
navnlig hendes HMdsvers, ville altid finde PladZ i danske og
norske KirkesalmebFger ; men hun var altfor meget hildet i den klop
stockske Smagsretning , som dengang var paa Moden. Man ftgte
fremfor alt, siger Wel haven, at give Digtersproget hint pompøse og
sublime Udtryk, hvormed man troede, at Poesiens Heider var
naaede. Salmerne skulde nu helst vcere Hymner; man vilde fprcenge
Kirketaget og synge i det Blaa. Under denne, for den hellige
Digtekunst faa meget ugunstige Periode, istandbragtes den Harbo-
Guldbergske Salmesamling. Man kjender her de nye Sange
paa deres skruede OplMelse og paa den tomme, rungende Sprog
tone, der ligesaa meget strider mod den kristelige Andagts rette Art
og Vcesen, som mod vore Koralmelodiers fordringsløse loevnhed.
Den bekjendte Salme: Naturen sov ved tcendte Nattefakler" er en
Pr^ve paa denne Tids poetiske Smag, og paa dens ufrugtbare kirke
lige Svulst." (Antydninger til et forbedret Salmevcerk for den
norske Kirke, S. 1 1. 12).
1778 indgik hun et nyt Wgteskab med Hans Boye, Kon
trollar ved MaltmMen og Toldskriver ved KMenhavns Told
kammer. Ogsaa ham overlevede hun og dpde selv, 83 Aar
gammel, 1824 den 17de Oktober.
Foruden Salmer har hun skrevet Hyrdestykket Melicerte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
