Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
134. I denne sode Juletid
vcere GUd i det Høyeste, og Fred paa
i Mennistene en Velbehagelighed.
Lue. 2. v, 14.
Jorden,
Wre
I denne ftde lule-Tiid
Bf<r man sig ret fornøye.
Og bruge al sin Konst og Fliid,
Guds Naade at oplMe;
Ved den, som er i Krybben lagt,
Vi vil, af gandste Siele-Magt,
I Randen os forlyste,
Din Los skal lMes, Frelsermand.
Saa vidt og bredt i Verdens Land,
At Jorden den stal ryste.
2. En liden SM af Davids Rod,
Som er og GUd tillige,
For Verdens Synders Skyld forlod
Sit fsbe Himmerige,
Det var ham svart at tcenke paa.
At Verden skulde undergaae.
Det skar ham i hans Hierte;
I saadan Hiertens Kierlighed
Hand kom til os paa Jorden ned,
At lindre vores Smerte.
3. Vor Tak vi vil fremboere da,
GndsWnt den er kun ringe,
Hosanna og Halleluja
Skal allevegne klinge;
GUds Ark er kommen i vor Leyr!
Thi synge vi om Fryd og Seyr,
Mens Hiertet sig kand r^re.
Vi synge om den ftoe Fred,
At Helvede skal skielve ved
Vor lule-Sang at HM.
4. GUd er nu ikke langer vred.
Det kand vi deraf vide,
At hand har fendt sin SM her ned.
For Verdens Synd at lide;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
