Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Det votde vidt og bredt bekiendt,
At GUd sin SM for os har sendt
Til Jammer, Vee og Vaade,
Hvo vilde da ey verre fro.
Og lade al sin Sorg beroe
Paa lEsu fpde Naade?
5. Som Natten aldrig er saa sort,
Den jo for Solen svinder,
Saa farer al min Kummer bort,
Naar jeg mig ret besinder:
At GUd saa Hiertens inderlig
Af Evighed har elsket mig,
Og er min Broder vorden;
Jeg aldrig glemmer disse Ord,
Som klingede i Engle-Koor:
Nu er der Fred paa Jorden.
6. Og blandes end min Fryde-Sang
Med Graad og dybe Sukke,
Saa skal dog Korsets haarde Toang
Mig aldrig Munden lukke;
Naar Hiertet sidder meest beklemt,
Da bliver Frydens Harpe stemt,
At den kand dedre klinge,
Og knuste Hierter Me best.
Hvad denne store Fryde-Fest
For Glcede har at bringe.
7. Halleluja, vor Striid er endt,
Hvo vilde mere klage?
Hvo vilde mere gaae bespendt
I disse Fryde-Dage?
Syng hsyt i Skye, GUds Kirke-Flok:
Halleluja, nu har jeg nok,
Den Fryd har ingen Lige,
Halleluja, Halleluja,
GUds SM er min, jeg vil herfra
Med ham til Himmerige.
P
. A. Arlaud, H. A. Vrorsons Psalmer og aandelige Sange
1867. Nr. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
