Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
ning at lade koge Mad for fysse og fattige. Desuden leiede han
en liden Bygning, hvori han hyfede de mange fremmede fra Schweitz,
Holland, England og Sverige, forn kom for at bessge ham. Huset
kaldtes Pilegrimshytten". Han var afholdt af alle for sin ustrsm
tede Venlighed mod enhver, for fin Overbcerenhed og Taalmodighed
med de svage og skrchelige, sin Gave til at bringe enhver til at
aabne sit Hjerte for ham, sin Deltagelse med de anfoegtede og for
den Trsst, han saa godt forstod at give dem. Gt nedbsiet Hjerte
gik ikke ofte fra ham uden at vcere trostet og styrket, Enart hjalp
han en, der var syg paa Sjelen, snart en, hvis Legeme par svagt,
saa han med Rette blev kaldet fattiges og forladtes Livlcege." —
Dnsket om at lMe ham og tale med ham var saa levende, at han
ofte lo—12 Dage maatte reise omkring, og var da fra Morgen til
Aften omringet af Mennefker. Gjerne vilde han reist i Stilhed;
men man vassede ham op underveis og fMe ham hen til den nær
meste Lade, hvor allerede en stor Mcmgde ventede paa ham. Var
han i Hus, blev Stuen ikke tom: 20—30 bekymrede Sjele var ofte
samlede om ham. Ved de Forsamlinger, han holdt, kom mangen
Gang 300—400 Mennesker sammen, og naar Stuen ikke kunde
rumme flere, tog man Stiger for at klatre op til Vinduerne. Med
den TilbMlighed, han altid havde til at vcere i Stilhed, kostede det
ham stor Overvindelfe at virke saaledes udåd. Til en Ven, med
hvem han engang gik fammen til en Forsamling, sagde han: leg
har mere Lyst til at skjule mig for alle Mennesker end lade mig
lMe af dem." Han gjorde det ogsaa kun for ikke at modstaa
Guds Vilje.
Gud er Kjcerlighed — det var Drivefjedren i alle hans Fore
tagender. Derfor var hans Blik stadig fcestei paa, at han kunde
tjene Gud og Ncesten Han sortcerede sin Kraft i sin Herres Tje
neste og var, trods sin svage Helbred, utrcettelig i at tale, skrive,
raade og hjcelpe. En Veninde kom engang til ham og fandt ham,
bedcelket af mat Sved, siddende ved sit Arbeidsbord. leg er saa
svag, sagde han til hende, har mange Besog, mange Breve at svare
paa, og endnu ligge 6 Breve der, som ikke ere brudte." Hun vilde
gaa, for at han kunde have Ro ; men han sagde smilende : O, nei,
bliv du her; Tersteegen maa ikke staanes, maa ikke have nogen
Ro." Da han saa, at det gjorde hende ondt, stod han op, gik op
og ned i Stuen og sang, glad og frimodig, to Salmevers og fort
satte derpaa Samtalen. Ofte hendte det, at han om Morgenen neppe
havde samlet sine faa Krcefter, ftrend en stor Mcrngde var samlet
hos ham for at ftge hans Raad og Veiledning, og han, den fygelige
Mand. tilbragte desuden hyppig halve og hele Ncrtter hos senge
liggende.
Hans hele Liv, men dog iscrr hans sidste 30 Aar var en Syg
domstid. Dertil kom forskjellige andre Übehageligheder : Skrsbelige
Venners skjcrve Tomme og Modstanderes haarde Beskyldninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
