Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Navnlig beskyldtes han for, at han holdt Folk borte fra Kirken, fra
Nadverden og fra Wgtestanden. Men han retfoerdiggjorde sig for
Presteskabet paa sit Hjemsted, saa disse lod ham virke uhindret, og
forMrigt bar han alle Trcengsler med Taalmodighed , tigesom han
altid mßte sine Modstandere med Sagtmodighed, saa mangen Fiende
blev hans Ven. Tilsidst blev han plaget af Vattersot og maatte
tilbringe sin meste Tid i en Lceneftol. Uagtet han led meget, kom
aldrig et knurrende Ord over hans L^ber; derimod hMe man ofte,
at han, naar han vaagnede op af nogle Minuters Ssvn, fuklede:
O Gud! o Jesu! o ftde Jesu!" Endelig faldt han i en dyb Sjsvn,
og under denne blev hans Liv stille og ncesten umcrrkeligt udslukt.
Han d^de den 5. April 1769.
Rudelbach giver ham fplgende Vidnesbyrd: Med Kandidat
Hofmann og altsaa middelbart med Hochmann staar Gerhard
Tersteegen i aandeligt Sammenhang. Som hine var han ftrt
ind vaa Veien af Fru Guions, Fenelons og Poirets Skrifter,
og fornegtede ingenlunde denne Skole, men uddannede dens Grund
scetninger med en sjelden ethisk selvstendig Kraft. Vi kunde kalde
ham den reneste af alle Mystikerne i den Retning, og hande dog ei
betegnet hans Gendommelighed, som noermest bestaar i at gribe det
opvcetkende Moment i den umiddelbart aandelige Erfaring og udfolde
det fra alle Sider, saa han, selv hvor man favner den klare Besku
else og den vedholdende Prøvelse, virker velgjørende ved den moral
sse Varme, hans Skrifter aande, det Gudfrygtighedens GavntMmer.
der trceder os impde hos ham. Hans Sympathi med de hellige
Sjele i den romerst-katholske Kirke", hvis Levnet han beskrev, var
saa meget naturligere, som hos den stMre Del af disse det almin
delig kristelige langt overveier de konfessionelle BrM. Maa det end
agtes for overdrevet, hvad I ung vidner om ham, at siden Apost
lernes Dage neppe nogen havde dannet saa mange sande kristne som
han" — vist er det dog, at han fra sin lave Hytte i Muhlheim
ved sine Sendebreve" og mange andre aandelige Skrifter, ved sit
exemplarisk gudfrngtige Levnet har styrket mange til Omvendelse og
Bedring, og glcedet mange ved den evige Kjcerligheds Lys. Det
sidste maa fornemmelig gjcelde om hans aandrige Salmer (111 i Tal
let), der, hvad de mere udftrte angaar, vel ikke alle naa den H^ide
af aandelig Betragtning, som henriver os i hans Gott ist gegen
wartig", men alle ere gjennemstrMmede af den Inderlighet» , fom
saa uforlignelig deiligt giver sig tilkjende i den parcenetiske Salme :
Kommt, Kinder, latzt uns gehen, der Abend tommt herbei. (Chri
stelig Biographie, 1., S. 157 fg ).
Tersteegens ovenfor aftrykle lulefalme er oversat af M. B.
Landstad.
l) Kom, Vrsdre, lad os haste, Nr. 252.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
