Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
9. In hoe natali gaudio, gandio,
benedicamus domino. Hall. Hall.
10. Laudetnr Bancw trinitas, trinitas,
deo dicamus gratias. Halleluja, Halleluja.
Wackernagel, Das d. £ircsenlieb, I, Nr. 310, efter Val. Bapsts
Sangbog fra 1545.
Ved en anden Anledning er, efter Dr. Daniel, bemcerket med
Hensyn til V. 3: Saavel paa Malerier, der fremstille lulenats
underet, som i luletalmer vil man fra den tidligere Middelalder
ftnde en Okse og et Aftil. Dette har egentlig sin Oprindelse fra en
gammel, men feilagtig Overscettelfe af Hab. 3,2: in N«6io 6uorum
ammgllum imwleBot>liB 3: midt imellem tyende Dyr bliver du kjendt
At disse tyende Dyr var Oksen og Asnet, sluttede man af Ef. 1,3:
M Okse hender stn Eiermand og et Asen sin Herres Krybbe, et
Sted, der Mnsynlig ligger til Grund for det gamle lulevers: ooFn
ovit do 8st «BinuB etc." Gjenmcele i Salmeboqsstriden, S 23
Daniel, It,sB. K^mnol. I, p. 335.
Salmen er i celdre tydske, danske og svenske Salmeboger af
trytt saaledes, at efter ’hver Strofe paa Latin folger dens Over
scettelse r Modersmaalet. Dette har formodentlig givet Anlednina
til, at Petrus Dresdensis, ogsaa kaldet Faulfifch (f 1440)
er ncrvnt som Salmens Forfatter. Thi han antages at verre Op
havsmanden til det Slags Sange, hvori Latin og Modersmaal er
"bandet om hmanden, t. Ex, I» 6u!oi sjunge vi og ere fro."
Pns, Mre og Dyd ganske meget Bumm« onriBto pro iBw «
«?u6r nawB" er imidlertid ikke nogen Digtning af den Art, om
den end paa en eiendommelig Maade er ledsaget med Overscettelfe
Den er allerede 1439 oversat paa Tydst af Henrik af Loufen
oerg (Prest l Freiburg i Breisgau, -f 1445): Ein kind ist qborn
ze bethleem" (Das d. Kirchenl. 11, Nr. 759). Af den samme Digter
har man desuden en Sang om lesus in dem kripfelin," hvori
hver Strofe begynder med en crldre Kirke-Ealme, fra ste til 11te
Aarhundrede, og : dette lulekvad aabnes Rwkken med ?u6r nawB"
(ist vns gar schon). Dersom Salmen havde vceret af en af Hen
rlts Samtidige, vilde han neppe stillet den ved Siden af de celdre
henwer den til det 14. Aarhundrede; og naar man
ser hen til de forskjellige Redaktioner, hvori den foreligger, navnlia
den Omstcendighed, at den hos nogle har 6 Strofer, medens den
andre er udmdet indtil l 2 Strofer, kan man neppe antaqe at
den flnver sig fra en enkelt Forfatter, men snarere, at en har til-
Wet dette, en anden hint. — Ogsaa de gammeltydfle Oversettelser
’) Koret fang den latinsse Text, og Menigheden Oversettelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
