Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
Keiserinde Justina; men Ambrosius’s urokkelige Fasthed blev
en uovervindelig Hindring for hendes arianste Bestrebelser. Han
erklcerede uden Tilbageholdenhed, at det ikke tilkom Keiseren at fcelde
Dom over Lcerestetninger, og da Hoffet fordrede. at han skulde ind
r^mme Kirker til ariansk Brug, fordi Keiseren var Herre over Kir
kerne saavelsom over Landet, fvarede han, fordi han ikke med god
Samvittighed kunde gj^re Overleverelsen af en Kirke i arianste
Hcender til sin egen Handling, at han ikke turde udlevere, hvad
Gud havde betroet ham. Trods alle keiserlige Truster forblev han i
Kirken og sang Hymner og Salmer med Menigheden, uden ellers
at rM en Hacmd til Modstand, endog da keiserlige Tropper omrin
gede Bygningen, indtil den bisiopelige Troskab endelig trcettede den
keiserlige Utrostab. da man undsaa sig for at lade Uretten stige til
aabenbar Vold med Vaaoenmagt". Den samme Fasthed, som han
viste ligeoverfor de arianste Voldsmcend, lagde han ogsaa for Dagen
ligeoverfor den senere Keiser, Theodosius, der i Aaret 390 havde
i Thesslllonika, hvor nogle af hans BefalingZmcend under et Oplpb
var droebte, taget en blodig Hevn, idet han lod nedsable over 7000
Mennesker uden Hensyn paa Alder og KjM. Saasnart Ambro
sius sik Efterretning om denne Udaad, skrev han til Keiseren, for
manede ham til Bod og truede med, at han ellers vilde scette ham
i Ban. Keiseren kom alligeoel ester sin Sedvane til Kirken, men
Biskopen gik ham im/Zde ved Indgangen og forbM ham at trade over
Tcerskelen. Du synes ei at erkjende, Keiser", sagde han, «hvor
svcer den Brpde er, du har begaaet. Men du maa lcere og rettelig
fornemme, hvor skrMelig vor Natur er; du maa lcere, at vi ere
Stpv, og blive til Swv, at du ei, bedraget af Purpurets Glans,
skal miskjende, hvad et Menneskes Barn er. Du er en Fyrste,
men de, du hersker over, ere dine Medtjenere, og Gud alene, den
evige Gud, er Konge og Herre over alt og alle. Med hvad Dine
vil du da nu kunne se paa denne vores alles Guds Tempel, med
hvilke Fpdder betrcede den hellige Grund? Hvorledes vil du ud
strcekke de Hcrnder, som endnu dryppe af Mordets Blod? med disse
Hcender modtage Herrens tMhellige Legeme? Vig bort, og vogt dig
for at dynge Brpde paa Vrpde "! Theodosius afholdt sig i 8
Maaneder fra Naduerden; da ydmygede han sig, og lod, fM han
blev aflM, den Lov udZaa, at ingen Dødsdom maatte fuldbyrdes,
ftrend 30 Dage efter dens Forkyndelse,
Ambrofius afgik ved Dooen Langfredag den 4de April 397.
Af den latinske Kirkes Salmedigtere er han en af de crldste og
ber^mteste. Under Ulykke og Forfølgelse", siger Rudelbach,
modnedes hans Sang; hvad han selv skrev sig til Trost og Veder
kvcegelse blev fluks begjerligen grebet af Folkelceber; Aarhundrederne
have ei endnu udsunget hans scekulariste Hymne-Sang. Selv hans
Skole blev berMt som han, og den strcekker sig i det mindste til
Grcensen af det 9. Aarhundrede; snart blev det Skik at kalde alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
