Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
oegte Hymne-Kvad ambrosianske Salmer". Den rette fyldige, klare,
henrivende Tone var engang given; Sporene kunde aldrig forlades,
saalcmge Kirken bevarede sin Tro og sin Aand. Man sang sig md
i disse mesterlige malmer, og sang sig derved md i Kirkens Bekjen
delse, i dens verdensovervindende Tro, i dens aldrig beskjemmende
Haab, i dens uforgjengelige Kjoerlighed".
Haand : Haand med Salmedigtningen gik Ambrosius’s Be
strcebelse for at fremhjcelpe Kirkesangen, idet han tog den grcest
musikalske Dannelse til Hjcelp og skabte en livlig og dog regelbunden
Salmesang, hvori den hele Memghed kunde tåge Del. Hvilket Ind
tryk denne Sang gjorde paa Augustin, derom have vi ovenfor
(under Nr. 15) lM hans Vidnesbyrd: Det var ei for lang Tid
siden — siger han ved samme Anledning — at den mailandske
Kirke havde begyndt at feire denne Slags TrM og Opmuntring,
hvorved alle Brpore med stor Lyft, med Hjerter og Raster, sang
sammen; det var netop dengang, da det kristelige Folk holdt Natte
vagter i Kirken, beredt paa at dF med sin Biskop, din (Guds>
Tjener, og da min Moder (Monika), din Tjenerinde, fremmest
blandt de aarvagne. ganske levede i sine BMner. Vi, som dengang
endnu ei var opvannede ved din Aands GliZd, blev dog vakte, da
hele Staden var i Uro og Forsceroelse. Da var det, at den Ind
retning kom i Gang, at Hymner og Salmer blev afsungne efter
O rien: ens Vis, paa det Folket ei skulde forfmcegte as Sorgens
Lede; og fra den Stund af er det nu saaledes bibeholdt til den
Dag idag, da mange, ja fast alle dine Menigheder i de andre Lande
efterlignede det". Ogsaa Am bro si us selv udtaler sig om den
mcegtige Virkning, den af ham indfMte Salmesang Mede. Man
raaber paa", siger han, at Folket skal vcere forlokket ved min
Hymne-Sang. la, det vil jeg heller ikke fragaa. Thi unegtelig,
ligger der noget stort oeri, det n:cegtigste af alt. Thi hvad kan
vel vcere magtfuldere end Treenighedens Bekjendelse, som daglig
udstrMmer fra hele Folkets Lceber. Alle kappes om at
bekjende Troen ; de have lcert i Kvad at prcedike Faderen og Sønnen
og den Helligaand. Saaledes ere alle blevne Lcerere, som ellers,
neppe kunde gjcelde for Disciple"^).
Maaste var Veni resswptni- Fyutiuin" netop en af de Hymner,
som Menigheden istemte under sin Nattevagt i den mailandske Kirke
i Aaret 386. Medens Arianerne fornegtede Kristi Guddom, have
vi i denne Salme en Bekjendelse af Kristus som 31323 FSiuinN
LudstantiN, en sand Gud, fpdt af Faderen fra Evighed, et sandt
Menmfle, ftdt af Jomfru Maria".
’) Rudelbach: Christelig Biographie, I, S. 462 fg. Om Psalme-
Literaturen, S. 6<l fg. 77 fg. Guerikes Kirkehistorie (overfat af
H. U. Sverdrup), I. S. 235.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
