Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
<
geliske Messe paa Danske, som Her Klaus Mortensen, Guds
Ords Tjenere og Forfremmere i MalmF og andensteds i Skaane etc.,
lod prente i MalM af Oluf UlriksM Anno 1529, at der skulde
sjun^es sidst i Messen de ti Guds Budord: Gud Fader udi Him
merig, sin Vilje han os kjende (a: kjendte). Thi at naar der saa
sjunges i Messen de ti Budord, item Fader vor, Troens Artikler,
og Daaben og Åtterens Sakrament der ogsaa forhandles, da bliver
-den ganske Katekismus der tilfammen trakteret og forhandlet".
leg skulde, siger Landstad, efter at han har anftrt Tho
miss^ns Udtalelse, voere af samme Mening som den gode Mand,
at denne Ordning er vel beramt" eller hensigtsmcessig, og at denne
Salme er hMlig til Slutmngssalme i Gudstjenesten. Det synes
godt og vel, at man efter at have bekjendt sin Tro, mmdes om at
bevise sin Tro i sine Gjerninger. I min Ungdom brugtes den som
Slutmngssalme i Vinje Kirke, og det gjorde mig godt at synge den
med. Der var ingen Salme, Menigheden fang med mere Liv og
sterre Samstemmighet». Denne kunde de alle udenad. Efter at
saa BMnen var lcest i KordMn, traadte Klokkeren ned i Kirken,
grel» Klokkestrengen, slog tre Slag med Klokken og bad: O du Guds
Lam, som ba? Verdens Synder, miskunde dig over os ! Atter slog
han tre Slag med Klokken oz bad: O du Guds Lam, som bar
Verdens Vynder, miskunde dig over os! Tredie Gang slog han tre
Slag med Klokken (man kaldte det at klykkja) og bad: O du Guds
Lam, som bar Verdens Synder, forlene os din Fred ! Amen. Imid
lertid kncelede Menigheden Derpaa ringede han, og Menigheden
reiste sig og gik. Jeg omtaler dette, da det gjorde et saa dybt Ind
tryk paa mig, og fordi der fnart ikke ere mange igjen, som mindes
de gamle cervcerdige Kirkefkikke" (Om Salmebogen, S. 45).
Med de faa Forandringer, forn ere anmcerkede under Texten,
optoges Salmen i H. Thomiss^ns Salmebog og gik derfra vce
fentlig uforandret over i Kingos (V. 6,4: Saa maa, 7,4: Men
Piinen lcrnge varer) og derfra over i Guldbergs (Nr. 125). I
Pontoppidans Forklaring" er V) 7 benyttet ved Udviklingen af
det sjette Bud, og Verset forudfcrttes der at voere bekjendt", saa
man ser, at Salmen ogsaa paa hans Tid har HM til dem, som
Menigheden kunde udenad.
Salmens Forfatter kaldes oftere Klaus T^ndebinder eller
B^dker^). Hans rette Navn er imidlertid Kl. Mortensen (la«
tiniferet: Nicolaus Martini). Hans Fader hedle Morten
VernikssFn og Moderen Birgitte lohansdatter. Efter
Mortens DK» giftede hun sig med en Oluf B^dker, en anseet
Borger i MalmF, og efter ham er Klaus bleven kaldet BFdker,
rimeligvis kun af sine Modstandere, som derved vilde minde om
’) Krsniken om Graadrsdrenes Udjagtlse forklarer Bod ler med
rum ladrieator" — neppe den bedste Latin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
