Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
f
hans ringe Herkomst. Om hans Ungdom ved man intet. Det er
sandsynligt, at han har gjennemgaaet en Klosterstole i MalmF eller
Lund, og omkring 1524 blev han ordineret til Prest. Hans Mod
part tillcegger ham paa den Tid en bFi Grad af Uvidenhed baade
i menneskelige og guddommelige Skrifter" og kalder ham en aldeles
ulcerd og raa Mand". Det lavere Presteskab stod dengang ikke paa
noget HM Kundskabstrin, men Klaus havde dog saa megen Oplys
ning, at han kjendte sin Trang til en Drre Uddannelse. Han begav
sig nemlig, antagelig 1526, til Kjpbenhavn, hvor det theologiske
Studium blomstrede. Her, om ikke allerede i Malm/s, blev han be.
kjendt med Luthers Lcere, optraadte oftere paa Prcedikestolen i vor
Frue Kirke og synes allerede da at have vakt Opsigt ved sin folke
lige Veltalenhed Da Rispen i Roskilde. Lage Urne, blev vi
dende om hans Foerd, forbod han ham at bestige nogen Prcrdikestol
i hans Stift, og Klaus tog da tilbage til MalmA som det synes,
Vaaren 1527. Malm^ stod dengang i livlig Handelsforbindelse med
Tydstland, hvorved Kjendstab til Luthers Virksomhed og Skrifter
befordredes. En af Byens mest formanende Mcend, Borgemesteren
Jørgen Kock, var allerede vunden for den lutherske Paere; om det
var af Overbevisning om dens Sandhed, eller fordi den fluge Mand
deri saa et Middel til at vinde stMre Magt og Indflydelse, maa
lades uafgjort. Med denne Mand traadte Klaus Mortensen
efter sin Tilbagekomst i Forbindelse, og de enedes om, at Klaus
skulde i sin Prcediken angribe de papistiske Vildfarelser. Sin fprste
Prcediken holdt han i et ow Kapel paa den saakaldte Raadmands
vang udenfor Byen. Det var den 29de Mai 1527. En stor
Mcengde strMmede sammen; men da han havde prcrdiket der i to
Dage, blev der klaget over, at man nedtraadte Grcesset omkring Ka
pellet, og et andet Kapel, som laa ncermere Vyen, blev ham over
ladt. Imidlertid voksede TillMernes Antal i den Grad, at Kapellet
snart blev for trangt, og paa Andragende til Kongen sik han Til
ladelse til at benytte Simons og Judas Kirke. Her indrettede han
Gudstjenesten paa luthersk Vis med dansk Messe og dansk Salme
sang. Ogsaa denne Kirke blev snart fortiden, og man ftgte at faa
udvirket hos Sognepresten, at S. Peters Kirke skulde aabnes for
Klaus Mortensen til Eftermiddagstjmeste. .Om denne Tilladelse
blev givet, vides ikke; thi i September 1527 ’vendte Erkebispen i
Lund, A ake Sparre, tilbage fra Herredagen i Odense og forbch
Mortensen at prcedike, eller — som andre fortcrlle — jog ham
bort fra MalmF. Han begav sig da til Haderslev, ledsaget af
Munken Hans Olufss^n Spandemager, der ligesom Klaus
var fM i Malms og skal ved Luthers egen Undervisning i Wit
tenberg verre bleven vundet for den evangeliske Lcere Her i Haders
lev, hvor den afgjort lutberstsindede Hertug Kristian forte Regi
mentet, og hvor en Dannelsesanstalt for vordende evangeliske Prester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
