Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
var evigt. Men dette ser Dchen ikke; den moerker ikke, at der bag
det dødelige Legeme er stjult en evig Magt og Guddomskraft.
Her forregner altsaa Dchen sig og forgriber sig paa den Person,
som ikke kan W, men alligevel d^r. Thi omendfljMt den menne
skelige Natur i Kristus visselig dK>e, saa var dog den guddomme
lige Natur i ham udjsdelig, hvorvel den paa hans Lidelses og DM
Tid var ganske skjult i ham og — som de gamle Lcrrere sige —
laa stille og ikke lyste frem og gav sig tilkjende, paa det at dette
Menneske kunde W Her har nu D/iden gjort alt, hvad den kunde;
mere formaaede den ikke at udrette. Men da nu denne Person —
ester sin guddommelige Natur — er idel Liv og ikke kan forblive
i Dchen. saa reiser han sig atter, lagger D^den og alt, hvad der
har hjulpet Dchen, nemlig Synden og Djcevelen, under sine Fchder,
og hersker derefter i et nyt og evigt Liv, mod hvilket hverken
Synden, D^den eller Djcevelen kan udrette noget, — Dette er en
vidunderlig, aldrig tilforn lM Prcediken, som Forstanden ikke kan
fatte, men som maa annammes i Troen: at Kristus lever, og dog
dM paa Golgatha, men d^r faaledes, at Livet alligevel hersker i
ham, og at DMen maa dF i ham og derved miste al sin Magt.
Dette bliver nu prcediket os til TrM, for at vi maa tro og lcere,
at nu har D^den mistet al sin Magt. Thi her tommer dog, Gud
verre evig lovet, omsider et Menneske, som D»sden angriber og
drceber ligesom alle andre Mennesker; men idet den drceber ham,
maa den selv ds og blive opslugt; medens derimod den drcebte
Kristus lever evindelig. Es. 25,8." (Luthers Huspostille).
V. 4. har derfor ogfaa tjent mange dyende til TrM og Ve
derkvegelse. I Holsten levede omkring 1780 en Kvinde, som var
et MMster for sit KjM i alle Maader. Da hun paa sit Dødsleie
talede sidste Gang med sin Sjceleftrger om sin «åndelige Tilstand,
foreflog han, at de skulde synge Salmen Den Herre Krist i DB
sens Baand." Hun sang den sagte med. Men ved Ordene Em
Spott aus dem Tod ist worden" (Til Spot er Down vorden),
reiste hun sig i Sengen, klappede i Hoenderne, gjentog Ordene med
svag Stemme og straalende Aasyn, og neppe vare Ordene udtalte,
ftr hun overgav sin Aand i Frelserens Hcender. — Da Hofprcedi
kant He ding er (-j- I7«4) var bleven fcengstet til Sygeleiet, bad
han sin Ven, Prcesten Hochstetter, at han vilde lcese Luthers
Paaskesalme for ham. Dette skeede, og da Foreleseren kom ttl
Slutningen af V. 3, bemcerkede han: altsaa blot en Skygge as
Dsden, ingen virkelig DA mere." Men H binger udbr^d: Net,
ikke en Skygge — en Spot, en Spot er D^en vorden!
V. 6 brugte Dr. Lin de mann i Rostock (s 1698) til sin
daglige MorgenbM. Da han engang en Pintfehelg var i Beftg
hos Pastor Bau de rin i Stralsund, og der brugte ved Morgen
andagten sin scedvanlige BM, spurgte man ham, hvorfor han om
Pintsen bad et Paaskevers. Han pegte paa en Bibel og svarede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
