Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Ak Gud, ogsaa mig!" — En Soldat, som var dybt nedsunken i
Synd og Vantro, som havde Guds Ord til Spor og foragtede
Guds Hus, maatte engang vcere tilstede ved en Kirkeparade, da en
Garnifonsprest, en tro Jesu Kristi Tjener, holdt sin Tiltroedelses
prcrdiken. Han havde ikke lyttet loenge til det Vidnesbyrd, som
blev aflagt. fMnd hans Samvittighed vaagnede, og trods al Mod
stand kunde han ikke holde Taarerne tilbage. Da der nu til Slut
ning blev sunget: O kom dog hver, som Synd har gjort", hul
tede han, og kom siden ester nogen Tids tunge Kampe til fast Tro
paa ham, der ingen viser bort, som vil nedbKt til ham ile".
Leopold Frans Frederik Lehr, Salmens Forfatter,
blev M den 3. September 1709 i Kronenberg ved Frankfurt a. M.
Han blev tidlig sendt til Gymnasiet i Jostein, og opholdt sig der
til han var i sit attende Aar. I hans Barneaar gjorde det et
dybt og uudsletteligt Indtryk paa ham. at A. H. Franke ved et
Beftg hos hans Forceldre velsignede ham under Haandspaalceggelse.
Et lignende Indtryk gjorde den Formaning paa ham, som Gym
nasiets. Prorektor Hecht henvendte til ham ved Afskeden. Han
reiste hjem, var her ncervcerende ved sin Faders Syge- og Dpdsleie
og lcerte her at Wnne, at den levende Tro paa Kristus er det
eneste, som kan give Hjertet sand Frimodigheo i Npd og Dpd. —
I Aaret 1729 tog han til Universitetet i lena, hvor Dr. Budde
var hans Loerer og Veileder. Aaret ester reiste han til Halle og
sluttede sig der til Rambach, den yngre Franke, men dog for
nemmelig til Freylinghausen, hvis Vjsrn han underviste. —
1731 blev han Hovmester hos Fnrstinoen as Anhalt-Kothen og
fandt sig faa vel i denne Stilling, at han afflog en Kaldelse til at
blive tydsk Prest i Valle» i Danmark, ligeledes en Kaldelse til Halle
og Kostriz. En kjerr Ven sit han i Hofprest A l l e n d o r f i Kothen.
I Forening med ham udgav han 1733 kothniske Sange", som
vandt stor Udbredelse. 1740 blev han Diakonus i Kothen, og som
han ftr i sine Salmer havde prist Guds Naade og Kristi Kjcerlighed,
gjorde han nu det samme i sine Proedikener. Saavel ved sit Vid
nesbyrd, som ved sin Kjcerlighed til alle, vandt han mange for
Herren. Et Par Aar senere blev han kaldet til at vcere Super
intendent, men var i nogen Tvil. om han skulde modtage Kaldet
eller ikke. Da traf han en Dag en Bonde, som sagde til ham:
leg har HM, at Herr Diakonus vil forlade os. Nu er jeg bleven
saa gammel og har endnu ikke omvendt mig, men Gud har nu be
gyndt sin Gjerning i mig. Bare Han vilde blive saa lcenge, til jeg
var ret omvendt!". Dette Ord greb ham saa, at han straks be
stemte sig til at blive, hvor han var. — I Januar 1744 gjorde
han med sin Kone en Reise til Magdeburg. Men her blev han
syg og sengeliggende. Han Sygeseng blev nu en Prcedikestol, hvor
fra han talte endnu mere indtrcengende end han havde gjort i Kothen.
Jo mere hans Ende ncrrmede sig, des sterre Troesfrimodighed sik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
