Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tige tuede Storslaatter, hvis Avling blot kan fordöies af
saa-danne ulykkelige Skabninger som de melankolske Skydsheste paa
Sköien. En Flok af disse havde ogsaa grupperet sig meget
malerisk paa en af Tangerne længst fra Gaarden, og Svend paastod,
at de nok tænkte paa at drukne sig der, hvis de saa, at der
kom mange Engelskmænd paa Dampbaaden idag. Her oppe fra
tog Alt sig saa godt ud, og Huusmandspladsene under os, ja
selv Svends „Hi“ som han kaldte det, saa ud som Folk baade
kunne leve og trives der — ikke at tale om de store gjilde
Gaarde baade op over langs Elven og ud over Fjordens vakre
Strand; man fik uvilkaarligt Indtrykket af, at her var Overflod
Fred og Glæde, — og dog mente Försteren, som sad og smaalo
til Svends Svar paa vore Spörgsmaal, at det nok var bedst at
see det i Frastand; thi paa nært Hold fik man oftest see en
doven, uduelig Stok af Storbönder, som kappedes i Smaalighed, og
en fortrællet Arbeidsklasse, som med alt sit haardeste Stræv neppe
kunde hangle igjennem sin kraftigste Alder, og siden fik ty til
Fattigkassen efter at have skrabet sammen til Ungerne —
Reisepenge til Amerika.
Han vilde önskc at kunne gjöre en Tur her i Landet som
en Englænder – uden at kjende disse Forhold og forstaa Folks
Tale; thi da mente han, at större Rigdom af smukke og
storartede Indtryk neppe nogensteds kunne hentes; — men nu da
han kjendte Bagsiden af disse beundrede Coulisser, var han kun
rigtig oplagt til at nyde den Skjönhed, som findes i Skoven og
paa Fjeldet; thi did naaede blot det Friskeste af Folkelivet og
forresten var Naturen, som den kom fra Skaberens Haand. Vi
indvendte nu, at han nok med öxen sörgede for, at ialfald ikke
Skoven blev netop saadan; — men han forsikrede, at det blot
var at forbedre Skoven saadan at lufte ud i den; forövrigt vilde
han dog tilstaa, at han netop havde kommet til at udtale sin
Beundring for Naturen i dens oprindelige Skikkelse paa et
uheldigt Sted, da han nemlig maatte bekjende, at denne vakre Elv
med dens stolte Fossefald mangengang havde sat ham i
Fortvivlelse, fordi den var saa „uhjælpelig naturlig41, at ingen Cultur i
Form af Forbygninger til Tömraerflödning kunde bibringes den.
Aavella var og blev uforbederlig, den vilde dandse i Solskinnet
og hvirvle sig rundt med Luftens lette Aander eller grave sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
