Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde da Tillid til Mands Vilje og var ikke lamslaaet af fra
Barndommen at kastes fra Tvivl imod Tvivl som i en rullende
Spigertönde — slig som man nu danner Mænd! Det skal ingen
Dvergetanke til at ville tvinge sig frem her trods Naturen, og
disse mislykkede Ruiner — og meget andet, som ligeledes
ikke vilde lykkes for ham i denne Bedrift —- vidne om mere
Storhed i Tanke end vore nuværende mest fordeelagtige
Specula-tioner; det er Mandens hele Færd saa ligt, det som han her har
forsögt — dette Riddersprang over Högfos, som ingen af vore
lavpandede, stormavede Tömmerbixer springer efter!*
Vi tillod os at indvende, at det dog forekom os heldigst, at
en Indretning svarede til sin Hensigt og ikke stod uden Nytte,
og at han neppe selv vilde springe længer end Tömraerbixerne,
naar det gjaldt at springe i gule Fossen; men vi fortröd snart
vore “Ord; thi med mere Hastighed, end han pleiede at lægge
i sit Væsen, sprang han op og sagde:
„I fortjente at gaa Veien efter den Kalven, Svend jagede
her iQorvinter, naar I ikkp kan forstaa, hvad jeg mente, da jeg
glædede mig over, at der dog nylig her har været Mænd, som
havde Lyst til at trodse sig frem, og ikke strax gav tabt, om
det gik mod Bakken. En kjæk Ide og Kraft i Udförelsen, det
kan gudskelov endnu glæde mig, selv om ikke Heldet
fÖlgerHaa-bet.“ Hermed slængte han Riflen paa Ryggen, og med Bamsen i
Hælene gik han videre mod Bakken, og nu saa vi snart, at *den
graa Hatten kom bagover Nakken og Hovedet fremtt, og maatte
da sande Svends Spaadom om, at det blev varmt at fölge. Vi
fandt ogsaa snart, at det var bedre at blive tilbage i de bratte
Bakker og fristede Svend med Spörgsmaal, om hvordan det var
med Kalven, han havde jaget ved Högfos, — og vilde sætte os
lidt ned paa en Stubbe: men Svend var ikke at formaa til at
standse og sagde „at han heller vilde være fuld af Eitermaur
end höre alle de Fantord, han kom til at faa, hvis han ikke holdt
Fölge, og alene var det ikke godt at være, saa vi maatte nok
fölge*. Efter en halv Times forcerede Gang, som forresten lod
til at være „vanlig Marchtt for Försteren og Svend, var vi oppe
af Bakkerne, og med forstilt Overraskelse beklagede Försteren, at vi
nok vare bievne varme, og bad os ikke at holde ham i
Uvidenhed derom, hvis vi skulde begynde at „skumme i Nakken* som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
