Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og tættere blev Skoven og endtnere mystiske de naturlige Grotter
under Kvistetagene. Vi saa hen paa hvert stort Træ, at der var
indhugget med en Blinköxe tre Kors paa Stammen og et paa
Roden, saa vi fandt, at man da her maatte være sikker mod Hulder
og Underjordiske, om end alle Tegn tydede paa, at vi vare i
deres Hjemstavn; men Försteren, som hörte vore Bemærkninger,
forklarede: „Det Kors I her seer, er Dödens Mærke, og Jörgen der
med BUnköxen i Haanden er Dödens Engel med sin Lee“. „See
saa skal jeg være en Engel nu*, lo Jörgen, medens den Anden
fortsatte: „Saaledes gaar han om her blandt disse mægtige
Stammer, og hvor han slaar sit Kors, kommer Huggeren efter „med
skarpen Öxe paa Nakke*, og da maa disse stolte Karle for förste
Gang paa Hundreder af Aar böie sine Hoveder. Jeg er
ellers ikke sentimental og har Övelse i at underskrive Dödsdomme,
da jeg aarlig udfærdiger omtrent 36,000 saadanne; men jeg skal
ikke nægte for, at det gjorde mig ondt, da jeg i Sommer kom
herop for <at bringe Döden ind i denne Afkrog, hvor der, som I
kan see, ikke findes en afhuggen Stubbe eller gjenUggende Top,
og hvor der altsaa hidindtil aldrig har været hugget en Bjelke.
Dette var det eneste Sted, som stod urört tilbage blandt alle de
Aaser, jeg farer over, og jeg frydede mit Øie ved at see paa
disse stolte Skikkelser, hvoraf mange ere saa store, at vi tre ikke
med Armene knnne naa om dem ved Roden, og saa gamle, at de
betragte sine 100-aarige Böm som rene Jyplinger, der maa krybe
i Skjul bag de mægtige Fædres skjærmende Kroner, naar
Vinterstormen kaster ned fra Hovde og knager gjennem de yngre
Lier nede paa Sletten. Jeg tænkte med Misundelse paa den
engelske Stormand, som sendte Admiralitetet det Svar, da det böd
ham 1 Million U for Egetræerne i hans Lystskov: „I donotlike
to seli my pleasure for a milion*, og havde jeg havt Raad dertil,
saa skulde disse faaet Lov at staa paa sin Odelsgrund i Fred og
ikke fristet den haarde Skjæbne paa sine gamle Dage at maatte
reise til Drammen og endda blive udskjeldte af baade Sagmestere
og Kjöbmsend, fordi de ikke lade sig haandtere saa let som det
moderne Tömmer og ere saa falde af egensindige Kvister, at de
knapt lade sig skjære uden at rive Sagen istykker. Det er et
sör-geligt Tegn, at Ingen har Respect for en hæderlig Olding, men
blot regner efter, hvad materiel Nytte Folk gjör, — og jeg har slet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
