Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa, — Mad havde vi ikke Smulen af, og med Kræfterne saa det
ud til begge.
Vi lagde dog ivei nedover mod Aadalen samme Aften; thi
vi frygtede, at Sulten næste Morgen kunde have svækket os
formeget, og efter mange Gange at have mistet og igjen fundet Stien,
kom vi til en forfalden Kjörehytte, „Sandbækkulen*, der ligger
midtveis i Nærheden af Buvandet. Her satte Svend sig ned og
fordömtc sig paa, „at han heller vilde „sturte i Fred* end plage
sig mere; for vi fik saa aldrig see Aadalen i dette Liv*. Jeg
löd ham to Yilkaar, enten at blive igjen alene, eller at jeg skulde
bære hans Rifle og Skræppe og gaa smaat, og at vi begge skulde
stötte ham. Han valgte det Sidste, og det viste sig snart, at han
ikke, „var saa halt som han hinkede til* ; thi da vi naaede den
större Yei, som förte over Buvandsbroen, og han saa, at vi vare
paa rigtig Vei, gik han noksaa kry. Om Aftenen Kl, 9 naaede
vi Hougsrud, og did er aldrig kommen taknemmeligere Gjæster.
Næste Morgen tidligt droge igjen tre stivbenede Jægere opover
den bratte Aas fra Hougsrud, og den 4de, der fulgte som
Kjendt-mand, en 64aarig Bjørneskytter, var ikke for myg han heller;
men i Skræpperne laa god Niste, og Modet var lige trodsigt, saa
det snart gik bedre, og vi endnu i god betids naaede Sporet og
fulgte dette til Tvervandskollen, hvor vi imidlertid saä, atBjörnene
havde lagt over Vandet og ind i en höi ulændet Aas paa Vestsiden af
Tværvandet. Det begyndte at skumre, da vi stödte sämnien paa
den anden Side af denne Hong: men paa de glade Ansigter kunde
man nok see, at her vare endelig Björnene ringede, og her saa
det ogsaa indbydende ud til at tage sit Vinterkvärteer for den,
som havde Bjömesraäg. Det var imidlertid een Feil, og det var
at vor Ring var for stor til, at vi kunde haabe, naar
Julesneen dækkede 2 Alen over Stok og Steen, at finde Hiet
igjen;’og derfor mäatte vi „dele Ringen*, som det heder — det
vil sige gaa igjennem den for derved at finde ud, paa hvilken
Side af denne Diameter Björnen har lagt sig ind.
Jeg vilde selv gaå denne Diameter; thi hvis dette ikke
gjö-res med den yderligste Forsigtighed, kan man let skræmme
Björnen, som endnu paa den Aarstid ligger paa Vagt udenfor sit
Hi, og jeg kom ogsaa lydlöst gjennem Ringen ved at fölge en
smal Myrstrækning; men da jeg senere gik langs den ydre Cirkel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
