Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bag Vesle Hovde, saa skal jeg tage den længste Svingen og stænge
af for Svarthougen og siden slaa mig til Eder, efter som den
flytter; dette gjælder for det Tilfælde, at det bliver stilt med Losen;
thi saalænge vi hörer den, sætte vi lige paa — og nu er det bedst
at tage Lungerne fulde med hvert Drag!
Hermed satte han afsted i et smaat Trav nedover, og vi vare
utaalmodige efter at naa frem, saa vi holdt godt Fölge; hvor
Myren var meget blöd eller Bakken brat imod, gik han sagte;
men paa Sletten og nedover kom han altid med dette langtrukne
Luntetrav, som vi snart fandt var yderst ubehageligt. Paa en
Höide standsede vi en liden Stund for at lytte; men nu var alt
stille og Førsteren sagde: „Jeg tænkte det nok, da jeg hørte
Sleip slaa til saa skarpt, at Dyret vilde flytte — derfor
spreder vi os efter Aftalett. Jeg löb med Jörgen og tabte snart de
Andre af Sigte; men efter et Kvarteers Springmarch hörte vi
igjen et frygteligt Spektakel af begge Hundene og meget nærmere
ved os i Retning mod Björneskallet, saa vi bleve glade over at
have faaet det heldigste Strög, og Jörgen forsikrede, at de Andre
vare altfor langt borte til at kunne konkurrere. Efter at have
sprunget over nogle Myrer gik vi forsigtigt over en Houg, bag
hvilken Bataljen holdtes, og fik der fra Toppen see, at Elgen, en
stor Branne, paa den anden Side af en uhyre Myr gjorde
Udfald til begge Sider mod sine Fiender, som hvert öieblik var
fremme i Snuden paa den; men hvergang den med et Sprang
tænkte at knuse Urostifterne med Forbenene, var den truede
altid mindst en Alen tilside og den anden oppe og stödte den
med Tænderne i Svangen. Det var et prægtigt Syn; men vi
turde ikke opsætte at snige os nærmere for at faa Skud, og med
Hjertet som en Spigerhammer og Haanden dirrende sneg jeg mig
efter Jörgen bagom Bakken og vilde over en Skovholme söge
frem til Skud. Yi kom useet over og havde snart blot nogle
Skridt frem bag et Gransnar, saa vare vi paa Hold og lagde
begge til Öie paa den stillestaaende Oxe, som stirrede forundret
paa os. Begge Rifler klikkede, uagtet vi havde været saa
forsigtige som muligt i Regnen, og da Dyret satte afsted, klikkede mit
andet Löb, medens Jörgen, som havde sat paa ny Hætte, fik sit
til at gaa af; men det brandt saa meget efter, at det blev „kav
Bom“. Nu drog det lystigt afsted, og vi saa blot en graabrun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
