Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skygge glimte mellem Træerne og hörte noget Törgran knage
inde i Hougen, saa var det stilt, og den fortrædelige, pinende
Lyd af Hanens frugteslöse Slag paa den vaade Hætte det eneste,
som sang os i örene, og den Lyden pinede mig i mange Dage.
Elgen var neppe borte, för Försterens sveddryppende Ansigt lyste
frem bag Hougen nogle Skridt fra os, og fortrædelig sagde han: „Det
hörer da ogsaa Fanden til at rende tilskovs efter ordentligt Vildt
med slige gammeldags Fillegreier, som klikke hare det dngger
lidt“. Efterat han havde forhört sig, om der var nogen Fare med det
Skud, som brandt efter, droge vi samlede efter Sporet, som vi
kunde fölge efter de opspröitede Törv, saalænge der var Myr og
Blødmark, men som snart tabte sig inde i Skoven; det lod dog til, at El-.
gen havde taget Retningen mod Vesle-Hovde, og vi fulgte efter i
Stormskridt og jeg fik sande, at her var tungt og brat.
Opkomne paa Vardespidsen satte vi os for at lytte efter Hundene,
som vi ogsaa fik höre i sydlig Retning nede ved
Borkevands-bakken, og snart efter saa vi Elgen sætte over en Myrhals og
lige paa Vandet. Bamsen var imidlertid ikke langt borte, og
idet Elgen styrtede sig i Vandet, var Bamsen med et Sprang paa
Ryggen af den, og vi saa, hvorledes Hunden sad og hed den i
Nakken og Örene, medens den svömmede over. Dette var mere,
end Brannens Taalmodighed kunde döie, og paa den anden
Strand opstod [igjen alvorlig Batalje, idet Sleip her mödte
efter at have sprunget Vandet rundt. Vi signaliserede til Svend
og B., som svarede ikke langt fra os, og derpaa satte vi udover
en Sti, den eneste som förer fra denne Side af Hovde og
nedover til Borkevandet, og den Fart glemmer jeg ikke let, da jeg
ikke paa nogen Maade begriber, hvorledes vi kom levende ned;
men hurtigt gik det, og med en besynderlig Foragt for Faren af
Been- & Nakkebrud satte vi fra en rullende Steen til en anden.
Nedkomne i Lien maatte vi gjöre en stor Sving for at komme
paa rette Side af Elgen, saa den ikk.e fik Lugten af os i
Veirslaget. Hvor jeg frydede mig over den Koncert, som Hundene
opförte! Jeg syntes, hvert Glefs löftede mig frem, uagtet jeg var
segnefærdig af Anstrængelse, og da jeg nu havde laant Försterens
„Larsen-Rifleu med Kobberpatron, var jeg sikker mod Klik og
ventede vist at faa fælde min förste Elg. Afsted bar det med os;
men Skridtene hleve mindre og mindre, og jeg snublede ofte;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
