Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sinde Skridt borte. Og det förste Terrain, Skytterne skulle over,
er den flade og jævne Skraaning af den Hong, som har skjult
dem under deres omgaaende Bevægelse. Fra det Sted, hvor
Renene nu befinde sig, kunne de overse hele denne Skraaning, og
der kan derfor ikke være Tale om at komme længere frem
forinden Renen gaar bagom en „Randea, som kan unddrage dem
Udsigten. De maa altsaa vente en Stund; snart gaar en af
Dyrene betende bag en Rande, og lidt efter lidt fölge de andre efter.
Nu gjælder det at benytte Tiden, medens Dyrene ere bagom;
thi snart kunne de komme frem, og hvis da Jægerne befandt sig
ude paa den omtrent 200 Alen brede, flade Skraaning, ville de
strax blive seede. Men Renskytterne kjende Fjeldet saa godt
som sit eget Stuegulv. De vide vel, at naar de blot ere komne
over den Slette, saa er der ved sammes Fod en Fordybning,
som kan skjule dem.
Altsaa, saasnart det sidste Dyr har vendt dem Ryggen, lægge
de paa Spranget, som gjaldt det Livet. Det gaar ikke i
almindeligt Löb; et saadant vilde være umuligt i den storstenede Vei.
Nei, det bærer afsted i store Spræt, og kun en Fod saa övet
som Renskytterens, og et Öie saa sikkert som hans, kan vide at
finde de Stene, dér give ham sikkert Fodfæste uden at gjöre
Larm.
I saadant Sprang varer det ikke længe, inden de have naaet
den omtalte Fordybning. Her standse de. Den ene stikker
forsigtig Hovedet op og ser efter Dyrene. Nei, de ere intetsteds
at se; de ere endnu bag Randen. Fremad igjen! De smyge da
forsigtig frem mellem Stenene med öinene uafbrudt fæstede paa
Randen, for at kunne standse öieblikkelig, om Renene skulde
komme frem. Jo se, der stikker Bukken Hornene op; i samme
Öieblik ere Skytterne urörlige. Bukken reiser Hovedet op, ser
sig omkring og beter atter i alskens Ro. Snart kommer hele
Hoben frem bag Randen, og nu maa ikke den mindste Bevægelse
hos Skytterne forraade deres Nærværelse.
Dyrene rusle nn saa smaat afsted ud paa en Snefon, som
ligger tæt ved, hvor de lægge sig for at drövtygge. Herfra holde
de god Vagt, saa der kunne Skytterne ikke tænke paa at komme
dem paa Skud. Det gjælder da at komme tilbage igjen til
Fordybningen bag dem. Dette er et meget vanskeligt Arbeide; gan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
