Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ske sagte og meget langsomt lægge de sig ned paa Maven og.
drage sig frem med den yderste Forsigtighed, idet de skyve
Geværet foran sig. De trække sig frem med Albuerne og sky ve
efter med Tæerne ligesom en Kaalmark. Saaledes lykkes det
dem endelig at komme tilbage til Fordybningen. Langs denne
have de nu Anledning til at drage sig ud til Siden hen paa en
liden Houg, som ligger bedre under Vinden for Dyrene, og
hvorfra *det ser ud til at de ville have lettere for at komme frem til
Skud, naar Dyrene forlade Snefonnen. Did gaar de altsaa saa
fort og saa stille, som muligt. Men her maa de vente, indtil
Dyrene rusle paa sig igjen. Der ligge de da stille omtrent en
Times Tid. Vinden bliver imidlertid stærkere, til Glæde for
Skytterne; thi des lettere er det at komme frem til Skud. Men det
bliver ogsaa koldere, og Frosten gjennemisner Skytternes Lemmer;
men det ere de saa vante til, at de neppc mærke det. En Ting,
som de lægge langt mere Mærke til, er de tykke Skybanker,
som samle sig paa de höieste Toppe, og de smaå Skoddeklatter,
som sprede sig ned over Fjeldsiderne. Thi skulde Taagen brede
sit uigjennemtrængelige Slör over Fjeldet, eller skulde der blive
for tykt Snefog, saa kunde Jagten let blive forspildt for idag.
Renene derimod erq yderst sorglöse nede paa Fonnen, pukken
ligger skjödeslös averende med Hornene stöttede snart mod Sneen,
snart mod sin egen Side. Den ene Simle, som ingen Kalv har,
(Gjeldsimle), ligger ligeledes paa Sneen; de to andre derimod
staa og se sig om til alle Kanter, medens de to Kalve boltre sig
i kaade Spring, snart stanges lidt og snart suge sin Moder.
Snart begynder en af Simlerne at blive lidt urolig. Den
rusker lidt i Bukken, for at faa den til at reise sig. Men denne
finder endnu ikke for godt at röre paa sig, skubber blot til
Simlen og lægger sig til igjen. Simlene maa da slaa sig til taals
igjen og vente, indtil det behager hans Majestæt Bukken at reise
sig og gaar saa smaat afsted. Saasnart Dyrene ere komne over
Fonnen, bete de lidt og gaa saa bagom en Rande.
Nu er det Tid for Skytterne. Afsted i en Fart. Thi det
gjælder at være over Fonnen, förend Dyrene kunne komme frem
og blive dem var. Det lykkes ogsaa; de komme over Fonnen,
og krybe »askt, men stilfærdig frem paa Randen. Nu ere Dyrene
knn en 3 å 400 Alen borte. De gaa og bete ganske rolig nede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
