Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
höifjeldet har den sit bo, her er Nordens hoisæde, her står de
hellige andvegestötter, som aldrig lader sig bortföre.
Da Norge blev et selvstændigt land i begyndelsen af
århundredet, begyndte dets sönrier atter at lægge öre til og lytte til
Nordens ånd, man begyndte såatsige at söge Norges hjerte for
ret at kunne kaste sig til sin moders bryst og indsuge næring og
kraft til at voxe sig stor og for at „döbes af Nordens mægtige
ånda; landet var nylig gjenfödt, det måtte opammes og döbes.
Bjerregård, Schwach, maleren Flintho, Maurits Hansen,
Wer-geland, Asbjömsen og deres samtidige de opdagede så at sige
Norges hjerte igjen, de drog vort lands natur med ind i sin
digtning, både i ord, former og toner, de havde gjenfundet sin
moder og bragte hende henrykte den hyldest, hun fortjente. — Men
det var endnu noget nyt, det var som sagt en opdagelse — der
var poesi i det unge gjenfödte folk, og dets unge digtere
opdagede, at det store vidtudstrakte rige blandt skyerne, som hidtil
var regnet for et forbandelsens rige, et Niflheim, hvorover död og
tåge rugede, var Norges kjærne og måtte kjendes og elskes af
dets sönner, om vi skulde fyldes af den rette Nordens ånd. Og
så for disse begeistrede raænd afsted og hilsede bræer og pigger
og elve og tinder med barnlig henrykkelse og henreves af den
natur, hvis storhed og vælde og alvor ingen uden få skytter havde
anet — og når de kom hjem igjen, ja da var de Nordmænd
som aldrig för, nu forstod de folkekarakterens dybe grund.
Det komiske i overgangen sætter man sig bedst ind i, når
man mindes Bjerregårds fjeldeventyr, hvorledes de tre studenter
eller turister jævnstilledes med fanter, tyve og losgjængere og
förtes i arrest til bygden; den ene tog skisser, den anden
samlede urter og den tredie var rigtignok en tyv, forsåvidt han, som
han under förhöret oplyser, „stjal dage fra Vorherre og kysse fra
sæterpigerne", men hele situationen er såre betegnende for de
forhold, som Bjerregård fandt i den tid. At folk sögte til de
vilde fjeldtrakter, ansåes både af byfolk og bönder ialmindelighed
for galskab og nykker; — det var et gebet, som de mer end
villig overlod til renen og jærven og deres jægere, samt en og
anden fækar. Men jægerne — de var de eneste mennesker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
