Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kerten skaffede sæterjenterne lige så megen fryd, som de kvikke
gjeder os; nogle store stene, som lå derude, gav disse sidste rig
anledning til at gruppere sig og indtage de forskjelligste, mest
teatralske stillinger, samt til angreb og forsvar, som ofte bragte
os til at le. - Der er desværre mange, som klager over, at de
aldrig på sætrene finder idyllen, som de gjennem digtere og
malere kjender så godt. Om de blot har seet Valders-sætre eller
de vestenfjeldske sætre, så skal det ei undre mig, thi de förste er
be-kjendt for at være både små og skidne, — de sidste er yderlig
tarvelige, så det ofte ligner mer et musehul end en idyllisk sæter. Men på
Gausdals-sætrene og Gudbrandsdals-sætrene i det hele er det anderledes,
og der finder man ofte sine dristigste fantasier opfyldte. Naturen
er ei så vild som i Bergensstift, men den er dog mægtig nok *
ved de överste sætre, folket er venligt og imödekommende, og
husene er gode, tömrede bjælkehuse, ofte med eget gjæsteværelse.
For den, som har reist i Bergensstift, er det også, foruden
forskjellen i sæterboligerne, lige så let som interessant at mærke
forskjellen i opstigningen og overgangen fra dal til höifjeld. På
östlandet har man jo först de vide, dyrkede og frodige flader og
åse op over hele dalen langs elvedraget, derovenfor strækker sig
gran- og tildels furuskovenes mosdækkede territorium, hvoraf
granskoven jo er rent eiendommelig for Östlandet, höiere op finder
man store myrer og vidder, undertiden med furuholt her og der,
så kommer de överste birkelider, — fjeldet begynder at se mere
bart ud, thi nu danner dværgbirk (kjærringris) og enerbuske den
sidste trævækst, og så har man endelig höifjeldet indover med
sine lavarter og blommer — alt i en nogenlunde jævn skråning
indover fra dalen. — Ganske anderledes forholder det sig på
Bergenskanten: de trange, dybe fjorde spiller der elvedragets rolle
og for det meste også det dyrkede dalströgs, idet de udfylder
næsten hele spalten, og kun allerinderst mellem fjeldene levnes der
et lidet rum til dalen og elven, som kommer temmelig brat ned
fra bræerne, ellers er overgangen hurtig. Fjeldet går næsten brat
op fra fjordene, stundom en liden garnering af jord med
agerlapper, der synes bestemte for dværge, stundom bare berget ende
op, og det så at sige milevidt langs fjordene. Ad smale
fjeld-veie kommer man sommesteds op, andre steder må man til
dalbunden og fölge langs elven, hvis bredder ofte ikke er så ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
