Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
let passable. Efter opstigningen er også udsigten en ganske
anden end fra Östlandets fjelde, hvorfra man i jævn skråning ser
ned over birke-, furu- og granlinjer til den fjerne dal, hvor elven
bugter sig som en solvskjællet slange eller lindorm med en skat
i sit skjöd, — men her, her fölger öiet fossens hvide stribe
næsten lige ned, bygden biir den mindste, og fjorden, den mörke,
dybe fjord hovedsagen. Med få ord kan altså forskjellen •mellem
Östlandet og Vestlandet karakteriseres så: Vestlandet har i
almindelighed ei bakker og åse og skovklædte lider, thi hvor selve
dalen eller fjorden ender, der begynder fjeldet öieblikkeligt. —
Men imidlertid var solen gået ned, og aftenkjöligheden tvang os
til at sætte os ind til gruen, indtil vi köiede med det glade håb,
• den næste dags aften at være i selve Jotunfjeldene på
Bessesæt er ved Sj od alsvatnet. — Næste morgen strög vi opover
veien tidlig, i den deiligste morgenluft. Storh iipiggen mod
sydvest, Hunds æthO, Buhø, Östhö og den mægtige O s kamp
omkring nedre Vinstervand og nedre Heimdalsvand, endvidere
Veslefjeld og Finbölhougen og endelig Rutinfjeldet i öst,
alle disse toppe dannede vor horisont og badede alle sine hoveder
i den friske morgensol.
Vor vei lå over Finbölhougen forbi Hinoglelidsætrene
til Sikkilsdalen. Först bar det over heier og myrer med
multegræs og småt birkekrat. Hedalsmuen (5,701) viser sig
hvid, spids og mægtig, den står som den östligste forpost for
Jotunheimens mægtige kjæmperækker. Lige foran os har vi
Åkrekampen (4,500) grå, med hvid hætte over hovedet. Ved
Hinoglelidsætrene mödte vi både budeien og buskapen, som trængte
sig om hende for at få kjæleord og salt, men trængselen
fremkaldte en höiröstet monolog fra budeiens side med blanding både
af godord og skjænd, og således drog selskabet op over heien; et
stykke oppe så hun os og skyggede for öinene, men dyrene
fordrede hendes opmærksomhed igjen, og skjöndt hun vist gjerne
havde slået en passiar af med fremmedkarene, så vi hende dog
snart forsvinde med sit fölge mellem træerne.
Veien, som, uagtet den ikke står på amtskårtet, både hidtil
og senere til Flysætrene var stærk og god klövvei, gik nu
gjen-nem kjölig nåleskog, til vi kom over Hinögle og op imod
Flysætrene, store og blanke huse, omringede af Veslefjeld, Heim-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
