Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
passere, når man går tilfjelds, men på hjemveien, tror jeg, den
skulde gå lettere. Det er som en går med ond samvittighed, når
en går således under fjeldet; det trykker og bedöver næsten at
se den vældige natur, — sten på sten ligger dynget på
hinanden op over urden, nederst synes de store, överst på grund af
afstanden ganske små, og derover står den bratte sorte fjeldvæg
— men så gjöres nogle hop, og snart jhar scenen forandret sig
på det mest forbausende, man står blandt deilige hængende birke
med hvide lysende stammer og vårfrisk löv, som aldrig noget
stöv har ædt huller i, og forresten den allerfrodigste vegetation,
de deiligste naturlige blomsterbed, den store, ja næsten tropiske
bladplanter lignende venusvogn og den endnu mægtigere
kvannerod med sine brede, deiligt farvede blade, omslyngede af de
yppigste, blå forglemmigeier, den violette geranium, den fine, hvide
parnassia og stenbråkken, rode syreduske og den blå gentiane
og endelig friske, lette, svaiende strå — alt dette dannede så
mangen yndig buket ved birkenes födder. Til höire over birkenes
kroner sees det överste af hornet, — men til venstre gjennem
birkelovet sees ganske nær det giindsende vand, hvor
— „solen springer i stjerner små,
som spredes ud over soen blå“ —
og så har vi tilslut ovenover den anden lovklædte strand
Heimdalsfjeldenes blændende snemasser, for ret at gjöre
billedet fuldstændigt. Her er malerisk, thi her er både
smukt og storartet; og derfor danner Sikkilsdalen en så
prægtig overgang til höifjeldsnatureu, som i sin fuldeste
ejendommelighed træder frem, straks man kommer over bakkerne ved
vandets ende. — Sikkilsdalshornet kan til en vis grad
sammenlignes med sin berömte frænde Romsdalshornet, om man end
naturligvis indrömmer det sidstes uendelige forrang; også her findes
en tilnærmelse til den krumme, eiendommelige form og den bratte
opstigen — fra denne side ialfald — også her kan det på en
måde siges, at den kan sees fra dalen, om ei fra den store
landevei; men en forrang har den dog, nemlig at den méget let
lader sig bestige fra begge sider, hvor jævne skråninger förer
opad — og her gives anledning både til vidsyn og til svimlende
syn ned mod dalen og vandet, som man såatsige har lige under
sig. Ja reisen til Bessesætrene kan endog let lægges over hor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
