Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over panden og næsen; löfter en så hånden op for at före strömmen en
anden vei, ser en, at gummikappen har sværtet både den og
manchetterne i en sådan grad, at det er bedst at lade den falde igjen og
overlade baskkelöbet oventil til sin egen lyst, det er da rent ialfald,
om det end kildrer i små fossefald nedover legemet. Stive og
ubevægelige som vor fölgesvend går vi videre; der skal virkelig et
slags tnandemod til at vende sit hoved og föle det våde töi krisle
på halsen, det er ,, ufyse", som vestlændingen siger. — Yi var
allerede forlængst gåede forbi Nordsætrene, veien havde ligget
under nogle runde kolier, som kaldes Koggom (Koggane), — nu
begyndte nedstigningen, og vi kom forbi Klepdalssætrene, hvor
gjedeflokken gik i tykningen, medens budeierne formodentlig var
ude på söndagsmoro. Regnen var nu standset, så yi fik det yderst
ubehagelige regntöi af, men at det var glat, det fik vi föle under
den bratte nedstigning, hvorved vi flere gange nok så net deisede
overende, blot til skamme, ei til skramme heldigvis. Deilig
nedfart til Gardmo! Den mangefarvede, regnfriske lid, de store
mægtige, mörke furuer nærmest, lövet nedenunder og derudenfor
igjen den grönne Otta, omkrandset af deilige gårde med
gulnende agre, og endelig som baggrund den anden sides fjelde med
sine tågefryndser udover — alt dette gjorde et storartet og
malerisk indtryk. Efter at have siddet en stund og så .flid" os
lidt, siden vi kom til bygden, gled og dumpede vi atter nedover
igjen, skjöndt vi mere og mere efter de foregående dages
lærepenge var tilböielige til at agte på vor fölgesvend, som med
störste ro seilede langsomt nedover, uden at gjöre et eneste hop,
og satte benene så stille under sig, som om han transporterede
glasvarer. Nu var vi nede ved vandrendernes gebet og snart på
landeveien.
Efter nogle dages behagelige ophold i Lom gik jeg i fölge
med 3 studenter op over Bæverdalen til Rödsheim. Det
klarede op efter de foregående dages regn, just som vi drog
afsted, skyerne lå endnu over Lomseggen, med hvilken jeg
allerede måtte tage afsked, uden, på grund af tågen, at have kunnet
stifte nærmere hekjendtskab med den. Jeg skulde nok siden se
den igjen fra Galdhöpiggen og Skautflyen (under
Glitretind), men den så ikke der så imponerende ud som her, hvor den
springer brat frem i dalen og spalter den i to. Lövskog slynger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
