Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig opover den, indtil svarte berget begynder; men ingen, som
står nede ved kirken og ser op, skulde tro, at den var sine 6000
fod höi, hvilket den rigtignok heller ikke er længst ude ved
styrtningen (4000’), hvor man har den deiligste udsigt ned i Otta,
med bygden på begge sider og kirken lige under med agre, enge
og skog rundt om — den furudækkede, vakre Lomskolle ligger
midt i dalen ved enden af Ottavand og skjuler udsigten nedover
Våge. Længer indpå biir Lomseggen höiere (indtil 6570’), og
her er fortrinlig udsigt til alle kanter. Farten opover Bæverdalen
er interessant. Her er det storartede og mægtige parret med det
skjönne og yndige. Fjeldene står bratte og med livlige former,
urd og skred går opunder, bræer og jökler glitrer mellem klöfterne,
men deilige birke krandser forneden; i hældingen ligger veldyrkede
gårde med frodige enge og agre, og midt i dalen, som gjentagne
gange lukker og åbner sig, går Bævra med sit hvidgrönne,
lerede brævand, brusende og bævrende i solglandsen. Nu ser vi
op i klöften, hvor Yisdalen begynder, og hvorfra Visa kommer
dandsende, og her har vi Rödsheim over broen. På Rödsheim
havde vi en hyggelig middag sammen; overmåde tækkelige og
beskedne var folkene her som overalt i Lom og Gudbrandsdalen i
almindelighed; de synes mig i forekommenhed og moderate
fordringer at stå langt over sine frænder på den anden side
Sognefjeldet. — Det gjorde mig ondt at tænke på hr. Östgårds
beskrivelse af Rödsheims-folkene som af Lomværingerne i det hele taget,
og hans bog skal også i sin tid have vakt adskillig forbitrelse
deroppe. — Ole Rödsheim kunde jeg desværre ikke træffe, han
var som sædvanlig ude med Englændere. Efter at have
provianteret og sagt farvel til de to af mit fölge, gik jeg med föreren
og student N. op Bæverdalen og Leirdalen, da den vei til
Bævertun skulde være både lettere og bedre end gjennem
Bæverdalen. Man ser her som opover hele Leirdalen ikke selve
Gald-höpiggen, men kun dens knæer og bræer, dog gjör blot
bevidstheden om denne Jotunkonges nærhed et stort indtryk, som man
går der under de bratte fjeldvægge. Dog endnu kommer smukke
gårde frem, indtil vi kommer forbi Galdkirken og böier op
Leirdalen, ja, selv et godt stykke op i Leirdalen ligger midt
i skogen en velstelt og nymalet gård, Elvesæter, som
rigtignok ikke står afsat på amtskartet. Höiere oppe i skrå-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
