Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningen, hvor elven gik dybt under veien, stod en hytte; en
liden 2 års unge gik ude på græsflekken ligeoverfor den bratte
skråning og stullede, men moderen sad i dören ganske rolig for
sit barn, som nynnede og plukkede blomster og ikke engang så
op på de reisende. Endnu en tid fölger vi Leira, på hvis östre
side flere små elve viltre og stöiende styrter ned fra de udover
hængende bræer, S tor gr o vet fra Gjuvbræen og begge
111-åerne, hjemre og ytre, på begge sider af Ytterdalssætrene;
skjöndt de ser ubetydelige ud, kan de ei kaldes småbække, og i
godveir om sommeren svulmer de fort op. Allerede navnet Illåen
(o: den onde å) gjör en betænkelig; den lijemre kan undertiden
hoppes på en vis, undertiden endog gåes under en liden fos nede
ved udlöbet i Leira, som jo er en meget interessant afveksling i
naturnydelserne; den övre har klop. Folk farer dog mest på den
vestre side af Leira, hvor ny ridevei er anlagt ligetil
Bæverkjærn-sæter, og bro förer over til Ytterdalssætrene. Ligeover disse
styrter en ganske liden elv, Dumma, i næsten lodret, prægtigt fald ned
over fjeldene og forsvinder næsten, når den kommer ned mellem
gruset. Den fossen likte Nils, föreren min, bedre end nogen
anden, „for i flomtia“, sagde han, „skulde en aldrig set sligt“, jeg
skulde bare vidst alle de ganger, han havde siddet og glåmt på
denne bækjen, medens den kom „sturtande over kugude“ på ham.
Nu stiger vi opad åsen for at gå over fra Leiras til Bævras
dalföre; Vesiefjeld (6866‘) står brat og stort ligeved os; det er
allerede i kveldingen, så vi må hale lidt ud, om vi vil nå Bæver»
tun, för det bliver rigtig mörkt. På höiden er god udsigt
indover Galdhö, men nu var det desværre for dunkelt. Ved
Bæver-kjærnsæteren var min kammerat, student N., og Nils gåt ind for
at få lidt melk, — jeg ruslede så småt i forveien; da jeg kom
ned over bakken og så Höi-fossen, som hvid og stor bruser ud
af Höidalsvandet og forener sig med Bævra, satte jeg mig på en
sten længer fremme og betragtede fossen. Vandet hvirvlede sig
nedover og trak bestandig öiet ned i den sortgrönne höl
nedenunder; der var en dæmonisk magt i den mörke, næsten ængstelig
stille aften, hvor kun fossens brusen löd bedövende. — Men de
var nu vist komne på veien — jeg ilede tilbage og fulgte langs
Bæverkjærn til Rusten-sætren, hvor Storgrovet og Brangsgrovet,
to larmende bække, lyser nedover det sorte fjeld i den’ mörke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
